Der er 3 eller 4 migrænefaser, alt efter om du har migræne med eller uden aura. Læs om prodome eller før-migræne, aurafasen og hovedpinen ved at klikke på teksten.
Den fjerde og sidste migrænefase er postdrome eller efter-migræne, kunne vi kalde den. På engelsk kaldes fasen ofte migraine hang over og vi taler også om migrænetømmermænd på dansk.
Postdrome eller efter-migrænen er kendetegnet ved:
- Koncentrationsbesvær
- Træthed
- Ømme muskler
- Tunge ben
- Depressive tanker
- Eufori
Postdromefasen kan vare alt fra 24-48 timer. Alt efter hvor kraftigt anfaldet var. Og personligt synes jeg denne fase er så tung at komme igennem. Det værste er overstået og du vil være frisk igen, men alt går i slow motion. Frustrerende!
Der var en journalist, der bad mig beskrive migrænen og denne sidste fase, beskrev jeg således:
“Det føles som om, jeg har vilde tømmermænd og en grum influenza. Samtidig. Og kroppen er afkræftet og mentalt har jeg det som om, jeg er blevet over af en bus. To gange“.
Hvordan oplever du den sidste migrænefase?