Susanne Skov er 58 år. Hun er bosat i Skive og var indlagt i 13 dage på Viborg Sygehus til medicinafgiftning med start den 8. juni 2016. Jeg har interviewet hende om forløbet. 

Hvor ofte havde du hovedpine eller migræne før indlæggelsen?

Det var dagligt og jeg var nået dertil, hvor jeg lå ned det meste af tiden. Bare der var det mindste tegn på hovedpine eller migræne, tog jeg medicin. Jeg var så bange for at få anfald. Jeg følte, at jeg havde ryggen mod muren og jeg var nødt til at gøre noget.

Jeg har haft migræne altid, både hormonelt og også udover det. Jeg havde omkring 35-40 sygedage om året og fik faktisk paragraf 56 i slutningen af den tid, hvor jeg arbejdede. Nu er jeg i ressourceforløb og kan ikke passe et arbejde, som det er nu. Jeg har gode dage, men også dage, hvor jeg er hårdt ramt af migræne og hovedpine.

I 2012 kørte jeg galt. Jeg slog hovedet og fik det de kalder et traume. Jeg fik blødninger udenpå hjernen og et piskesmæld. I 2-3 måneder efter havde jeg motoriske problemer og svært ved at huske. Det gik så væk efter nogen tid, men jeg har stadig problemer med min nakke og er slem til at spænde op. Især når jeg bliver bange eller nervøs. Migrænen blev værre efter ulykken.

Hvor meget medicin tog du før din indlæggelse? Migrænemedicin og andet smertestillende?

Jeg tog mellem 25 og 28 triptaner (migrænemedicin) og Treo omkring 15 dage per måned. Min nuværende læge er ikke tilbageholdende med at skrive migrænemedicin ud, hvorimod min gamle læge var meget striks med kun at skrive medicin mod migræne ud til 9 dage per måned, som der står i anbefalingerne.

Hvor ofte har du hovedpine eller migræne nu? Hvor langt er du i forløbet?

Jeg har haft anfald 3 gange siden jeg kom hjem (interviewet fandt sted den 12. juli). Af flere dages varighed. Jeg har fået noget at sove på, når det er værst. Noget der hedder nozinan. Det er 5 uger siden, jeg blev indlagt og jeg har ikke taget andet medicin end nozinan. Det har jeg taget nogle gange. Efter 8 uger skal jeg til samtale om mit fremtidige medicinforbrug. Processen er sådan, at man skal klare 8 uger uden medicin og så kigge fremad.

Hvordan havde du det inden indlæggelsen? Fysisk og psykisk?

Jeg var skeptisk, nervøs og spændt. Jeg var indlagt i et 5 dages forløb i 2011 og det gjorde ikke den store forskel. Jeg fik ingen redskaber eller hjælp til, hvad der skulle ske bagefter og jeg havde også læst om andres negative erfaringer og til og med om nogle, der havde været det igennem 3-4 gange og som ikke mærkede en forskel. Men jeg følte samtidig, at jeg havde ryggen mod muren. Jeg var ude i at have hovedpine eller migræne stort set dagligt, som vi talte om inden og jeg vidste, at jeg tog alt for meget medicin. Da jeg først havde ringet og bestilt tid, følte jeg mig lettet. Beslutningen var taget og nu ville jeg give det en chance.

Hvilke forventninger havde du til indlæggelsen og hvorfor valgte du at blive indlagt?

Jeg var som sagt skeptisk efter min indlæggelse i 2011, men denne gang var jeg indlagt i 13 dage og tænkte, at det ville være rart, at nogle andre hjalp mig med at tage ansvaret. Jeg kender mig selv og ville slet ikke kunne overskue at gøre det hjemme. Der er pligter og jeg ville have svært ved kun at fokusere på afgiftningen eller medicinsaneringen, som de kalder det på sygehuset.

Hvilke tanker har du gjort dig om fremtiden?

Jeg skal som sagt til en samtale efter 8 uger og jeg er positiv. Nu har jeg klaret 5 uger uden og føler, at så længe jeg har nozinanen at sove på, så er det en god løsning for mig. Det er jeg heller ikke bange for at komme til at misbruge, da jeg ikke har et ønske om at sove livet væk. Jeg har prøvet de fleste forebyggende typer af medicin mod migræne og har ikke haft gavn af noget af det. Jeg er ikke interesseret i at få mere forebyggende medicin, men mere at kunne bruge nozinan ved anfald, så jeg kan sove det meste væk.

Fik du nogle værktøjer til at tackle smerter uden medicin?

Jeg fik tid til at tænke en masse under indlæggelsen og fandt faktisk frem til flere ting. Blandt andet at bevægelse kan hjælpe mig under et anfald. Jeg gik blandt andet op og ned af trapper på Viborg sygehus, hvor neurologisk afdeling ligger på 9. etage. Jeg gik også ture og kørte på en kondicykel indimellem. Jeg fik ikke direkte nogle værktøjer med, men som sagt fik jeg tænkt rigtig meget og havde en del aha-oplevelser undervejs. En af mine aha-oplevelser var, at en hovedpine kan gå over. Så når hovedpinen er på vej, kan jeg gå en tur eller hvile mig lidt. Uden at ligge for længe og så forsvinder hovedpinen faktisk nogle gange. Jeg fik meget støtte undervejs i forløbet på sygehuset. Jeg havde daglig kontakt med en fysioterapeut og en ergoterapet. Vi lavede øvelser og talte sammen. Selvom personalet havde travlt, var de simpelthen så søde og imødekommende. De tog sig tid til samtaler. Både fysiotepeuten, ergoterapeuten, sygeplejersken og lægerne. Jeg følte mig virkelig i gode hænder.

Har du noget du vil sige til andre, der overvejer en afgiftning?

At de skal gøre det, selvom de er bange. Jeg kan sagtens forstå, hvis de er nervøse, men jeg vil stadig råde dem til at gøre det. Som sagt var det en lettelse, da jeg først havde bestilt tid og jeg havde en meget positiv oplevelse af forløbet. Jeg ville ikke have kunnet tage mig tiden og opmærksomheden til det hjemme og er glad for, at jeg gennemgik medicinsaneringen på Viborg sygehus.

Hvilke aha-oplevelser/indsigter fik du i forbindelse med indlæggelsen?

Den største aha-oplevelse var nok det med, at hovedpinen kan gå over uden, at jeg tager medicin. Jeg har opdaget, at det er meget vigtigt for mig at holde mit blodsukker stabilt. Altså at jeg husker at spise også mellem måltiderne. Tidligere var jeg slem til at spise noget sødt, men nu tager jeg oftest en skål yoghurt eller et stykke frugt. Jeg skal også huske at drikke nok, hvilket jeg kan have svært ved. Jeg fik faktisk et drop med væske på sygehuset, så nu er jeg ekstra opmærksom på det derhjemme. Min kæreste vækker mig indimellem, når jeg har anfald og sørger for, at jeg får nok at drikke. Til sidst er jeg blevet bevidst om angsten for at få migræne, det havde jeg slet ikke overvejet inden. Men jeg var virkelig nået dertil, hvor jeg tog medicin forebyggende, selvom jeg med min fornuft godt ved, at det ikke virker på den måde.

Interviewet fandt sted den 12. juli. På det tidspunkt havde Susanne klaret 5 uger uden migrænemedicin og håndkøbsmedicin. Jeg har efterfølgende talt med Susanne og hun har nu klaret de 8 uger. Mødet om, hvad der skal ske fremover, finder sted i denne uge.

Af Tammy Rome den 10. juni 2016 – https://migraine.com/blog/why-it-is-not-legitimate-reason-to-miss-work/

Udvalgt indlæg fra bloggen www.migraine.com i forbindelse med Migraine Awareness Month juni 2016.

Jeg ville elske at stille det spørgsmål (hvorfor er migræne ikke en legitim grund til at melde sig syg fra arbejde?), til alle de arbejdsgivere jeg kan finde. Mange af os er blevet behandlet, som om vi lå og drev den af eller overdrev vores symptomer for at undgå at gå på arbejde eller passe andre forpligtelser. Med mindre du oplever de stroke-lignende symptomer, der er ved hemiplegisk migræne*, er der ingen andre, der faktisk kan bekræfte, at dine symptomer er ægte. Jeg har til og med hørt om sundhedspersonale, der anklager mennesker med hemiplegisk migræne for, at de faker symptomerne!

Hvad sker der for den komplette mangel på empati for den 8. sygdom på listen over de mest invaliderende i verden**? Hvad har vi gjort for at fortjene den behandling?

En del af problemet er, at mange stadig tror, at migræne ’bare er en hovedpine’. Der er ingen der anser hovedpine, som værende et seriøst problem med mindre, der er bevis for en svulst, et stroke, en aneurisme eller en hjernerystelse. I fraværet af dette er den typiske reaktion ’du ser da ud til at have det fint’. Du og jeg ved, at vi ikke bare har det helt fint. Lys og lyd sætter gang i den dunkende smerte i dit hoved. Bølger af kvalme truer med at blive til opkastninger, hvert øjeblik det skal være. Det føles som om du umuligt kan løfte hovedet og den mindste bevægelse giver skarpe jag i hovedet. Trangen til at gemme dig i et mørkt rum med en ispose på hovedet er uimodståelig. Tanken om at skulle arbejde er helt umulig. Bilkørsel er udelukket. Intet job i verden kan passes under et migræneanfald.

Vi er nødt til at uddanne arbejdsgivere om omfanget af migræneanfald, lære dem hvor simpelt det er at lave tilpasninger for den enkelte og hjælpe dem med at forstå, ’at det at tage en pille’ ikke gør medarbejderen frisk efter nogle minutter. Selv i de bedste tilfælde, hvor triptanerne virker, kan der gå adskillige timer, inden en migrænepatient er i stand til at udføre sit arbejde.

Eftersom jeg ikke tror på, at det hjælper at beklage sig uden at komme med en mulig løsning, vil jeg gerne tilbyde et uddannelsesværktøj for arbejdsgivere. Jeg skrev brevet herunder for nogle få år siden, da jeg stadig forsøgte at finde ud af, hvilke tilpasninger der kunne hjælpe mig til at kunne fortsætte med at arbejde. Del gerne brevet med din arbejdsgiver.

Jeg vedhæfter brevet på engelsk og nævner nogle få af Tammys pointer her. Hun skriver blandt andet:

Kære arbejdsgiver! Du har en person med migræne ansat. Migræne er en neurologisk sygdom, der kommer i anfald. Når jeg har anfald, kan jeg have svært ved at passe mit arbejde, men du kan hjælpe mig og andre mennesker med migræne ved at indføre forskellige tilpasninger. Det er forskelligt, hvad der trigger migræne fra person til person. For eksempel kan det hjælpe at have mindre skarpt lys, mindre støj eller mindske lugte fra parfumer f.eks. ved at indføre forbud mod parfume på arbejdspladsen. Det kan også være en idé at have et rum, hvor jeg kan hvile mig, når migræneanfaldet starter og mens medicinen virker sådan, at jeg ikke er nødsaget til at gå hjem fra arbejde, når jeg får et anfald. Har du en person med migræne ansat, så tag en samtale om, hvad der kan hjælpe vedkommende. Har I et godt samarbejde på det punkt, så kan vedkommende være produktiv også selvom han eller hun indimellem har migræneanfald.

*Hemiplegisk migræne er en sjælden form for migræne med aura, hvor der er forbigående halvsidig lammelse.

**Migræne er nummer 8 på listen over burden of disease.

Employer_letter

Når du ved, hvad der udløser din migræne, kan du forebygge den. Det er forskelligt fra person til person, hvad der trigger anfald. Det er derfor vigtigt, at du lærer din egen migræne at kende, så du kan leve på en måde, der forebygger anfald. Hormoner, kulde, lugte, stress, allergi, fysisk anstrengelse, et overforbrug af håndkøbsmedicin, kemiske stoffer i mad og drikke, væskemangel, blodsukkerudsving og søvnmangel er alle kendte migrænetriggere. At skabe en migrænevenlig tilværelse kræver, at du kigger på alle de faktorer i din livsstil, der kan have indflydelse på din migræne. Med små skridt kan du kortlægge dine triggere og forebygge din migræne. Migræne er en neurologisk sygdom og det er nok ikke sandsynligt, at du kan eliminere den helt. Men kan du få færre og/eller mildere anfald, er det bestemt værd at tage med.

Kosten indeholder kemiske stoffer, såkaldte biogene aminer, der er kendt for at kunne udløse migræne. De biogene aminer hedder tyramin, octopamin, phenylethylamin og histamin. Tyramin er den mest almindelige fødevaretrigger og findes f.eks. i stærk ost, røget laks, surdej og bacon.

Biogene aminer og migræne

De biogene aminer findes i madvarer, der er lagrede, modnede eller fermenterede, da aminerne dannes ved, at bakterier nedbryder visse proteiner. Biogene aminer har en karsammentrækkende effekt på blodkarrene. Når blodkarrene udvides igen efter sammentrækningen, udvides de til en diameter, der er større end normalt hos migrænikere. Visse blodkar i hjernen udvides og det medfører et øget tryk på hjernehinden. Hjernehinden er trykfølsom og trykket medfører en pulserende smerte, som det kendes fra migræne.

Jeg vejleder i migrænevenlig livsstil ud fra små skridt metoden. Små skridt betyder, at du laver små ændringer, i det du plejer at gøre for at skabe forandring. I praksis afprøver du eksempelvis, om du reagerer på tyramin, som det første skridt, inden du går videre til det næste. Det handler ikke kun om, hvad du spiser, men også hvornår. Hvis du springer måltider over eller drikker for lidt væske, kan det også give migræne. Mængden af triggere er også vigtig for, om der udvikles migræne. I nogle situationer får du ikke migræne af noget, du spiser eller drikker, mens du i andre tilfælde er mere ’følsom’. Det kan f.eks. være, når du er stresset eller har menstruation. Små skridt metoden er overkommelig og du går systematisk til værks med at kortlægge dine triggere. Lidt ad gangen.

Du kan arbejde med mange områder af din livsstil. Kost, motion, accept eller manglende accept af migrænen, medicinforbrug (eller overforbrug), smertehåndtering, bevægelse, mental tilgang til migrænen, stress, søvn etc.

Gitte Hildebrandt. Professionsbachelor i ernæring og sundhed (speciale i ernæring og fysisk aktivitet).

Facebookside: https://www.facebook.com/Gitte-Hildebrandt-små-skridt-til-bæredygtig-sundhed-1609813415936692/

Hjemmeside: www.gittebsk.com – Instagram: gittehilde – Mail: gitte@gittebsk.com

Litteratur og links

Bigal M.E., Lipton RB. & Stewart W.F: The epidemiology and impact of migraine. Curr. Neurol. Neurosci. Rep..2004.4 (2). s. 98-104.

Bülow-Olsen, Anne & Vinding, Jesper 2012: Mad der ikke giver migræne. Nyt Nordisk Forlag.

Western Memorial hospital: Low tyramine diet 2008.

Links

https://migraine.com/migraine-triggers/

http://www.nmh.org/ccurl/504/151/Low-tyramine-diet-08.pdf

Hele artiklen som pdf fil: hovedpine_medlemsblad_01_2016 (1)

Anne Bülow-Olsen, der er formand for Migrænikerforbundet og jeg har skrevet en artikel om genetik, medicin og fødevaremigræne til Migrænikersforbundets medlemsblad. Migrænikerforbundet er en af de patientforeninger, der beskæftiger sig med hovedpine og migræne. De gør en kæmpe indsats for at udbrede kendskabet til migræne og også forbedre forholdene for mennesker med sygdommen. Som medlem støtter du et godt formål og får samtidig foreningens medlemsblad, der er spækket med artikler om den nyeste forskning på området. Bladet udgives 4 gange årligt. Der er også arrangementer indimellem som f.eks. foredrag.

Du kan blive medlem her: http://www.migraeniker.dk/da/?option=com_akeebasubs&view=levels&Itemid=698

Resumé

3 enzymer afgør om man får migræne af tyramin i maden

Tyramin er en kendt migrænetrigger og findes i en række madvarer, f.eks. stærk ost, kød og fisk, der er røget og i rødvin og chokolade. Hos flertallet af befolkningen nedbrydes tyramin hurtigt i tarmen af enzymet MAO. Derfor spiser og drikker de fleste mennesker gladeligt mad, der indeholder tyramin. Men et mindretal har ikke ret meget MAO i tarmen, og tyramin optages derfor i blodet. Så kommer der et migræneanfald.

I leveren venter enzymet CYP 2D6 på at nedbryde den tyramin, der er sluppet ind i blodkredsløbet. Men tager man en eller flere typer af en lang række mediciner, har dette enzym mere travlt med at nedbryde medicinen, og tyraminen får lov at cirkulere i kroppen, med mere migræne til følge.

Endelig renser enzymet FMO op i alle typer forureninger i blodet, f.eks. pesticidrester og andre fremmede stoffer i kroppen, og altså også tyramin, hvis der er behov for det.

– Læs hele artiklen ved at klikke på linket herunder:

MigræneNyt 2016 1 til web

Professor Messoud Ashina på Dansk Hovedpinecentermodtager sammen med læge og ph.d.-studerende Sabrina Khan og Marie Deen knap 1,4 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og den amerikanske Migraine Research Foundation til to studier i migræne.

De to forskningsprojekter skal ved hjælp af hjerneskanninger af migrænepatienter forsøge at opnå større viden om de bagvedliggende sygdomsmekanismer for migræne. En bedre forståelse af sygdommen kan i sidste ende føre til bedre behandling.

Det ene studie skal vha. nanoteknologi, undersøge hvad der sker i hjernen under et migræneanfald. Det er første gang metoden bruges til undersøge migræne.

I det andet studie er formålet at se på, om mængden af serotonin* i hjernen hænger sammen med sygdommens sværhedsgrad. Hypotesen er, at serotoninindholdet i hjernen er lavere hos personer med migræne end hos personer uden migræne og lavest hos personer med kronisk migræne (hovedpine minimum 15 dage om måneden, heraf 8 migrænedage).

* Serotonin er en vigtig nervetransmitter, der hjælper med at regulere mange funktioner i hjernen, så som humør, smerte, appetit og søvn.

Hele pressemeddelsen kan læses her: Millionbevilling til dansk migræneforskning

Kilder:

Pressemeddelse, 5. januar

Om serotonin og hovedpine: http://www.achenet.org/resources/serotonin_and_headache/

Skab en migrænevenlig tilværelse med små skridt

Et godt bud er, at et sted mellem 50.000 og 250.000 mennesker med migræne i Danmark reagerer på kemiske stoffer i maden. Det kan sammenlignes med andre former for intolerance og er overfor stoffer som tyramin, phenylethylamin (PEA), histamin, citronsyre (E330) og aspartam (E951). Stoffer som migrænikere har svært ved at nedbryde.

Det er individuelt, hvilke madvarer man reagerer på og det kan føles overvældende at skulle udelukke samtlige madvarer, der kan påvirke migrænen. Ost, chokolade og alkohol er kendte migrænetriggere, men også rugbrød, oksekød og løg kan udløse migræne.

Jeg kan hjælpe dig med at finde frem til, hvad det er i maden, der kan udløse din migræne og hvad du kan erstatte det med. Jeg arbejder helhedsorienteret med udgangspunkt i små skridt metoden. Både når det gælder kost, men også andre faktorer i din livsstil. Det kan for eksempel være motion, stress, søvn eller overforbrug af håndkøbsmedicin som Treo, Ipren eller Panodil. Jeg lider selv af migræne og oplever at få færre og mildere anfald, når jeg lever migrænevenligt.

Små skridt går ud på, at du laver små ændringer i dine nuværende spise-, drikke- , aktivitets- og medicinvaner. De skal være så tilpas små og realistiske, at du kan fortsætte med dem, så de bliver nye sunde vaner i dit liv. Du bestemmer selv hvilke små skridt du tager og hvor mange du tager ad gangen. Metoden giver frihed og mulighed for at opnå ændringer, der holder.

Du kan også gå på slankekurs (ikke en slankekur vel at mærke). Her vælger du selv hvilken vej du vil gå, altså hvilket område af din sundhed, som du vil arbejde med og hvilke små skridt du vil tage. Jeg tilbyder personlig vejledning (personligt møde i Københavnsområdet eller via Skype), kurser og onlinekurser i både migrænevenlig livsstil og slankekurs. Her kan du finde støtte og inspiration til at arbejde med din livsstil. På kurset migrænevenlig livsstil får du sparring fra en gruppe og personlig vejledning af mig. Vi har en ugentlig aftale og der er et aktuelt oplæg hver uge. Det omhandler faktorer, der kan påvirke din livsstil og migræne. Det kan f.eks. være kost og migræne, selvomsorg eller meningsfuld motion.

’Gitte er vældigt inspirerende, tilpas streng og meget opmuntrende’. – Kyllikki 63 år.

’Gitte er en meget omsorgsfuld coach. Hun lever sig ind i ens situation og de svære perioder man gennemgår. I disse situationer er det rart at have en coach, der tager én alvorligt og giver de rette redskaber til at komme videre, men også den omsorg, som man har behov for. Gitte benytter også egne erfaringer, hvilket jeg synes er godt’. – Simone 28 år.

Metoderne små skridt og slankekurs er udviklet af cand.scient i human ernæring Per Brændgaard. Jeg arbejder hovedsageligt ud fra hans koncepter. De er fremragende til at skabe varige resultater, så du kan leve bedre med din migræne eller tabe dig på en behagelig måde, der passer ind i dit liv.

Gitte Hildebrandt. Professionsbachelor i ernæring og sundhed (speciale ernæring og fysisk aktivitet)

Facebookside: Gitte Hildebrandt – små skridt til bæredygtig sundhed.

Hjemmeside: www.gittebsk.com – Mail: gitte@gittebsk.com – Instagram: gittehilde

hovedpine_medlemsblad_03_2015 s 9_ (1)