Skip to main content
 

Få bedre livskvalitet et skridt ad gangen

BÆREDYGTIG SUNDHED

Jeg hedder Gitte Hildebrandt og jeg arbejder selvstændigt med bæredygtig sundhed. Bæredygtig sundhed er sundhed, der er realistisk for dig og som du kan blive ved med.

Jeg hjælper dig som har hovedpine, migræne eller andre omstændigheder, der betyder, at du har mindre overskud i perioder. Samarbejdet tager udgangspunkt i små skridt metoden, hvor du indfører mindre ændringer – lidt ad gangen, der tilsammen gør en betydelig forskel.

Med små skridt dvs. små ændringer f.eks. i din kost – lidt ad gangen – lever du sundere og øger din livskvalitet.

Drastiske ændringer er ikke vejen frem for nogen, men for dig som indimellem må stemple ud f.eks. grundet migræne, er de mindre ændringer geniale.

 

Hent guiden “Sådan tøjler du hormonel migræne via kosten” HER

 

Små skridt

Små skridt metoden er en metode, der kan bruges til alle typer af forandringsprocesser. Den bruges ofte i forbindelse med vægttab, men også Diabetesforeningen, praktiserende læger og andre faggrupper bruger små skridt metoden til at skabe forandring.

Små skridt går ud på, at du laver små ændringer i dine nuværende spise-, drikke- og aktivitetsvaner. Ændringerne skal være så tilpas små og realistiske, at du kan fortsætte med dem, så de bliver nye sunde vaner i dit liv.

Fordelen ved små metoden er, at de tager udgangspunkt i dine personlige vaner. Du bestemmer selv, hvilke små skridt du tager og hvor mange du tager ad gangen.

Metoden er overkommelig og giver mulighed for masser af små successer!

 

Migrænevenlig livsstil

Hovedpine og migræne påvirkes af mange forskellige ting f.eks. i din livsstil og vil du kigge nærmere på din livsstil og de ting, der påvirker din personlige migræne, så kan du gøre det i et samarbejde med mig.

Jeg har selv migræne og har god erfaring med at lægge livssstilen om. Desuden har jeg omfattende erfaring med at skabe varige resultater som sundhedscoach med speciale indenfor vægttab. Mit speciale er, hvordan kosten og andre livsstilsfaktorer som f.eks. stress og søvn, kan have en betydning for din livsstil. Du kan læse meget mere om kost og migræne HER.

Læs mere om mulighederne under fanen “forløb og kurser“.

Velkommen til min side!

– Gitte tager dig alvorligt, giver dig de rette redskaber og den omsorg, du har brug for

Simone

LIDT MERE OM MIG

Jeg er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed (med speciale i ernæring og fysisk aktivitet) fra Ankerhus Seminarium i 2009. Jeg er overbevist om, at bæredygtig sundhed er vejen frem. Altså sundhed uden forbud, der passer til din måde at leve på.

Jeg har tidligere arbejdet som sundhedskonsulent med både individuel- og gruppevejledning for blandt andet Weight Watchers Danmark, Weight Watchers Nordic og Easylife – det lätta valet i Malmø. Dette både som selvstændig konsulent med livsstilshold i København og som assistent på Hovedkontoret i Malmø, hvor jeg blandt andet var med til at udarbejde det ugentlige materiale, som medlemmerne hos Weight Watchers brugte til motivationsmøderne.

Jeg er forfatter til bogen “Mor med migræne – Lær at håndtere familielivet før, under og efter graviditet”. Bogen henvender sig til kvinder med migræne som:

  • Planlægger graviditet
  • Er gravide
  • Allerede har stiftet familie

Bogen har jeg skrevet sammen med Louise fra Mama’s House. Louise er jordemoder, sexolog og kvindelivsekspert. Du kan læse mere om bogen, se et uddrag og købe den her.

Privat er jeg gift med Søren og bosat i Malmø. Sammen har vi to børn Ida og Andreas samt to bonusbørn i form af katte 😉

Gitte er en dygtig formidler. Hun er ikke hellig når det kommer til sundhed og det var en stor hjælp for mig, at hun var så menneskelig. Hun fik mig til at arbejde med mig selv om mine valg i forhold til min livsstil og det gav store resultater både på vægten og på det mentale plan.

Anders

Gitte er meget åben og let at kommunikere med. Hun er utrolig god til at tale med mange forskellige typer af mennesker og går meget op i, at vejledningen tager udgangspunkt i den enkeltes nuværende livssituation i forhold til arbejde, privatliv og andre forudsæninger for at ændre livsstil.

Marie

Tak for særdeles behageligt samarbejde! Du kan det med lige at sige noget på en venlig måde, og så blinker lamperne i mit hoved og det giver udvikling. SKØNT!

Anne

Jeg vil rigtig gerne høre fra dig

    Navn*

    E-mail*

    Besked*

    SKRIVERIER

    Jeg deler meget gerne ud af min erfaring og viden og har derfor en blog her på siden, hvor jeg deler spændende artikler, inspirerende ideer og tanker omkring sundhed og livskvalitet.