Skip to main content

Anne Bülow-Olsen, der er formand for Migrænikerforbundet og jeg har skrevet en artikel om genetik, medicin og fødevaremigræne til Migrænikersforbundets medlemsblad. Migrænikerforbundet er en af de patientforeninger, der beskæftiger sig med hovedpine og migræne. De gør en kæmpe indsats for at udbrede kendskabet til migræne og også forbedre forholdene for mennesker med sygdommen. Som medlem støtter du et godt formål og får samtidig foreningens medlemsblad, der er spækket med artikler om den nyeste forskning på området. Bladet udgives 4 gange årligt. Der er også arrangementer indimellem som f.eks. foredrag.

Du kan blive medlem her: http://www.migraeniker.dk/da/?option=com_akeebasubs&view=levels&Itemid=698

Resumé

3 enzymer afgør om man får migræne af tyramin i maden

Tyramin er en kendt migrænetrigger og findes i en række madvarer, f.eks. stærk ost, kød og fisk, der er røget og i rødvin og chokolade. Hos flertallet af befolkningen nedbrydes tyramin hurtigt i tarmen af enzymet MAO. Derfor spiser og drikker de fleste mennesker gladeligt mad, der indeholder tyramin. Men et mindretal har ikke ret meget MAO i tarmen, og tyramin optages derfor i blodet. Så kommer der et migræneanfald.

I leveren venter enzymet CYP 2D6 på at nedbryde den tyramin, der er sluppet ind i blodkredsløbet. Men tager man en eller flere typer af en lang række mediciner, har dette enzym mere travlt med at nedbryde medicinen, og tyraminen får lov at cirkulere i kroppen, med mere migræne til følge.

Endelig renser enzymet FMO op i alle typer forureninger i blodet, f.eks. pesticidrester og andre fremmede stoffer i kroppen, og altså også tyramin, hvis der er behov for det.

– Læs hele artiklen ved at klikke på linket herunder:

MigræneNyt 2016 1 til web