Skip to main content

Det skal du bruge: 

4 æg

120 g sukker

1 tsk. vaniljesukker eller en knivspids vaniljepulver

60 g hvedemel

60 g kartoffelmel 

Smør til bagepapiret

2 stk. bagepapir

Sukker

Ca. ½ glas hindbærmarmelade uden tilsat citronsyre (E330)

Sådan gør du: 

Tænd ovnen på 200 grader (180 grader varmluft).

Læg et stykke bagepapir på en bageplade og pensl med ldit smeltet smør

Pisk nu æg, sukker og vanilje med håndmikseren til massen er mangedoblet i størrelse og har konsistens som flødeskum. Det tager lidt tid og går hurtigere, hvis æggene har stuetemperatur. Har du en røremaskine, så brug den. 

Sigt mel og kartoffelmel ned i æggemassen og fold det forsigtigt ind i æggemassen f.eks. ved at bruge en dejskraber. 

Hæld nu dejen ud på bagepapiret og fordel den med dejskaberen, så den ligger i et jævnt lag på bagepapiret med et par centimeters afstand til bagepapirets kant. 

Beklæd en anden bageplade med et stykke bagepapir og drys med sukker. Du skal vende den bagte bund ud på bagepladen, komme hindbærmarmeladen på som fyld og rulle rouladen forsigtigt sammen, mens den er nybagt. 

Bag bunden i ca. 8 minutter midt i ovnen. 

Tag den bagte bund ud og vend den forsigtigt direkte ud på bagepapiret, der er drysset med sukker. Fjern bagepapiret bunden blev bagt på, og kom nu hindbærmarmelade på i et tyndt lag, inden du ruller bunden sammen til en roulade. Du skal være meget forsigtig, så bunden ikke knækker. 

Lad rouladen køle af og skær enderne af. 

Opbevar den gerne på køl, indtil den skal spises og skær fine skiver med en skarpt kniv. 

Server den, som den er og ellers er det lækkert med flødeskum til.

TIP: 

Du kan også bruge Nutella eller blåbærmarmelade som fyld.