Skip to main content
Monthly Archives

november 2023

Tina ventede 6 år, før hun turde at søge et nyt job

By Migræne, livskvalitet

Da Tina startede i et forløb hos mig, fandt vi hurtigt ud af, at hendes job fyldte ALT for meget. Og det var ikke på den fede måde.

Hun følte sig drænet, træt og hun havde INTET overskud til familien. Hun havde også mistet troen på, at hun kunne finde en andet job og ændre sin situation.

Og hvad har det så med sundhed at gøre?

De fleste af os ved godt, hvordan vi bør spise, bevæge os og tænke (mindske tankemylder og stress) for at leve sundere, men ofte er der noget, der står i vejen for, at vi kan rykke på det, vi gerne vil.

I Tinas tilfælde var det jobbet, der slugte al hendes energi. Konflikter på arbejdspladsen, overbelastning af den enkelte medarbejder og uklar kommunikation var noget af det, der drænede hende.

Det var endda kommet dertil, hvor Tina havde mistet troen på, at hun nogensinde turde at søge et andet job.

Tina opsøgte mig for at få støtte som pårørende til en med kronisk hovedpine og migræne. I processen med at tage hånd om familien, havde hun glemt sig selv og havde oveni købet taget 15 kg på relativt kort tid.  

Med andre ord ville hun have mere overskud til sig selv, til familien og finde et arbejde, der kunne være en form for frirum i stedet for en byrde.

Tina landede 2 jobs

Efter nogle overvejelser søgte Tina et nyt job, blev kaldt til samtale og fik det i første hug. Det var overvældende og en kæmpe sejr. Alene det at turde at sende en ansøgning … Efter noget tid i det nye job, viste det sig, at det ikke fungerede og da drømmejobbet blev slået op, slog Tina til og fik det!

Det var drømmejobbet, der nu er hendes frirum.

Hun gik altså fra at sidde fast og have en overbevisning om, at hun måtte holde ud i det job, hun havde til at lande først et job og så et mere, hvor hun nu stortrives og energien er bedre fordelt mellem arbejde- og familieliv.

Jeg er en meget stolt coach. Det er da SÅ inspirerende!

Tak for et rigtigt godt samarbejde Tina.

Ps. Du kan også få min hjælp, hvis du sidder fast. Book en 30 minutters gratis matchsamtale på telefon ved at sende en mail til gitte@gittebsk.com. I samtalen sporer vi os ind på, hvordan jeg kan hjælpe dig videre og om vi er et match.

Berit kunne slet ikke mærke sult (eller sig selv)

By Bæredygtig sundhed, Vægttab

Noget af det vi arbejder med i coaching er at udfordre begrænsende overbevisninger.

Og hvad betyder det så?

Jo, de fleste af os har en meget fast idé om, hvad vi kan og ikke kan. Vi siger for eksempel:

  • Det er også typisk mig
  • Jeg er ikke god med penge
  • Jeg kan ikke tabe mig
  • Jeg er for gammel.

Eller hvad det nu kan være.

Men holder de overbevisninger så i virkeligheden?

Det gør de sjældent, når vi tør at udfordre dem. Grave lidt dybere og undersøge, om det virkelig er sandt.

Da Berit startede i et forløb hos mig, var noget af det første hun sagde:

Jeg kan slet ikke mærke, hvornår jeg er sulten“.

Det gjorde mig selvfølgelig straks nysgerrig for at mærke sult og mæthed er en vigtig del i at kunne mærke sig selv.

Berit gik fra at være “på projektet” til at få et mere afslappet forhold til mad.

Enten talte hun kalorier, tog billeder af al sin mad, skrev ned, hvad hun spiste og skældte sig selv ud, når hun ikke kunne holde sig til planen.

Enten eller tankegangen lå meget dybt hos hende. Noget hun har taget med sig gennem mange år med kure og forsøg på at gå ned i vægt.

Hun opdagede desuden, at hun rent faktisk kan mærke sult og mæthed, men hun havde lukket ned for kroppen og var meget oppe i hovedet.

Måske du genkender den følelse?

Vågnede midt om natten og var sulten

Berit var som sagt overbevist om, at hun ikke kunne mærke sult, men det blev senere modbevist. Og det endda med en tyk streg under.

En ny måltidskasse blev testet af og det var lækker mad, men Berit og hendes mand havde alligevel en fornemmelse af, at de måltider, de fik, ikke var tilstrækkelige til at holde dem mætte.

Det viste sig at være sandt. De vågnede begge to kl. 3 om natten og var ved at omkomme af sult. Måtte op og smøre en mad for at sove videre.

Berit kan altså mærke sult.

Noget der har ændret sig markant er mængden af mad, hun indtager og hun er blevet en mester i at spise efter sin lyst, sin sult og stoppe, når hun er tilpas mæt.

Megasejt!

Tak for et rigtig godt samarbejde Berit!

Ps. Vil du også have min hjælp med at spotte begrænsende overbevisninger, så se, hvad jeg tilbyder HER. Husk, at du kan betale i rater og vi tager udgangspunkt i det, du gerne vil tage fat på.