Gitte

I dag får du et af mine nyhedsbreve på bloggen. Udvalgte nyhedsbreve kommer op her. Vil du også modtage mit nyhedsbrev? Når du går ind på hjemmesiden her, kommer der efter ca. 30 sekunder en popup. Her skriver du dit navn og din mailadresse, så er du tilmeldt. Jeg glæder mig til at inspirere dig!

Du har sikkert hørt, at magnesium kan forebygge migræne. Måske tager du allerede et magnesiumtilskud og det hjælper dig til færre migræneanfald? Eller du har prøvet at tage magnesium i en længere periode uden effekt?

Hvad er magnesiums funktion i kroppen? Kan magnesium forebygge migræne og hvorfor?

Magnesiums funktion i kroppen

Magnesium har flere vigtige funktioner i kroppen. Det findes som magnesium-ioner i blodet og i store mængder i knoglerne. I musklerne har Mg en vigtig funktion i sammentrækningen af muskler sammen med calcium. Musklerne i arteriernes vægge er glatte muskler, dvs. det er muskler vi ikke kan kontrollere aktivt. Magnesium virker blodtryksnedsættende ved at reducere muskelaktiviteten i blodkarrenes vægge. Når vi har tilstrækkkelige mængder af magnesium i blodet, slapper de glatte muskler lidt af. De vil derfor ikke trække sig sammen, som de normalt ville gøre, når de påvirkes af f.eks. tyramin. Derfor er risikoen for, at et migræneanfald udløses også mindre end ved en normal påvirkning af f.eks. tyramin.

Fødevaremigræne og karsammentrækning

Nogle mennesker har svært ved at nedbryde tyramin som findes i vores madvarer. Når tyramin kommer ud i kredsløbet, får det en række blodkar til at trække sig sammen. Blodkarrene reagerer ved at udvide sig, men udvidelsen hos migrænikere bliver til en diameter, som er større end normalt. Under udvidelsen opstår der et tryk på hjernehinden, der er meget trykfølsom og deraf en pulserende smerte. Det vi kender som migræne. Med tilstrækkeligt magnesium i blodet modvirkes denne karsammentrækning og derved undgås migræne som følge af udvidelsen. Så svaret er ’ja’, magnesium kan i nogle tilfælde forebygge migræne.

Triggere, hvor migrænen er udløst ved, at den glatte muskulatur først trækker sig sammen:

• Madvarer med biogene aminer som f.eks. tyramin, phenylethylamin og octopamin
• Stress frigør adrenalin og det får musklerne til at trække sig sammen
• Et fald i østrogen i blodet i forbindelse med menstruation, får musklerne i blodkarrene til at trække sig sammen
• Tilsætningsstofferne aspartam (E951), citronsyre (E330) og MSG (E621) menes også at kunne udløse migræne.

Det vil altså sige, at du muligvis kan have glæde af magnesium, hvis din migræne trigges af madvarer (dog ikke allergi), stress eller menstruation. Det er da et forsøg værd, magnesium giver stort set ingen bivirkninger. Det kan give tynd mave, så det er en idé at trappe dosis langsomt op. F.eks. ved at starte med 300 mg dagligt og så trappe op til den anbefalede forebyggende dosis mod migræne på 600 mg. Eller du kan vælge et præparat, der optages som depot. Det er ikke så hårdt ved maven. Spørg efter dette på dit apotek.

Den anbefalede dosis magnesium til dig med migræne er 400-600 mg magnesium dagligt. Altså noget højere end den anbefalede dosis til mennesker uden migræne, som er på 280 mg per dag for kvinder og 350 mg for mænd.                                         

Litteratur:

Basrali et al. 2015: Effect of magnesium supplementation on blood pressureand vascular reactivity in nitric oxide synthase inhibition-induced hypertension model. Clin Exp Hypertension 37, s. 633-642.

Daniel & Mauskop, 2015: Nutreceuticals in acute and profulactic treatment of migraine. Curr Treat Options Neurology 18, 14.

Migrænenyt nummer 3. 2016: Magnesium modvirker blodkarrenes sammentrækning. s. 6-7. Migrænikerforbundet.

De Nordiske Næringsstofanbefalinger, 2012: Lokaliseret på: https://www.norden.org/en/theme/former-themes/tema-2016/nordic-nutrition-recommendation/nordic-nutrition-recommendations-2012.

Susanne Skov er 58 år. Hun er bosat i Skive og var indlagt i 13 dage på Viborg Sygehus til medicinafgiftning med start den 8. juni 2016. Jeg har interviewet hende om forløbet. 

Hvor ofte havde du hovedpine eller migræne før indlæggelsen?

Det var dagligt og jeg var nået dertil, hvor jeg lå ned det meste af tiden. Bare der var det mindste tegn på hovedpine eller migræne, tog jeg medicin. Jeg var så bange for at få anfald. Jeg følte, at jeg havde ryggen mod muren og jeg var nødt til at gøre noget.

Jeg har haft migræne altid, både hormonelt og også udover det. Jeg havde omkring 35-40 sygedage om året og fik faktisk paragraf 56 i slutningen af den tid, hvor jeg arbejdede. Nu er jeg i ressourceforløb og kan ikke passe et arbejde, som det er nu. Jeg har gode dage, men også dage, hvor jeg er hårdt ramt af migræne og hovedpine.

I 2012 kørte jeg galt. Jeg slog hovedet og fik det de kalder et traume. Jeg fik blødninger udenpå hjernen og et piskesmæld. I 2-3 måneder efter havde jeg motoriske problemer og svært ved at huske. Det gik så væk efter nogen tid, men jeg har stadig problemer med min nakke og er slem til at spænde op. Især når jeg bliver bange eller nervøs. Migrænen blev værre efter ulykken.

Hvor meget medicin tog du før din indlæggelse? Migrænemedicin og andet smertestillende?

Jeg tog mellem 25 og 28 triptaner (migrænemedicin) og Treo omkring 15 dage per måned. Min nuværende læge er ikke tilbageholdende med at skrive migrænemedicin ud, hvorimod min gamle læge var meget striks med kun at skrive medicin mod migræne ud til 9 dage per måned, som der står i anbefalingerne.

Hvor ofte har du hovedpine eller migræne nu? Hvor langt er du i forløbet?

Jeg har haft anfald 3 gange siden jeg kom hjem (interviewet fandt sted den 12. juli). Af flere dages varighed. Jeg har fået noget at sove på, når det er værst. Noget der hedder nozinan. Det er 5 uger siden, jeg blev indlagt og jeg har ikke taget andet medicin end nozinan. Det har jeg taget nogle gange. Efter 8 uger skal jeg til samtale om mit fremtidige medicinforbrug. Processen er sådan, at man skal klare 8 uger uden medicin og så kigge fremad.

Hvordan havde du det inden indlæggelsen? Fysisk og psykisk?

Jeg var skeptisk, nervøs og spændt. Jeg var indlagt i et 5 dages forløb i 2011 og det gjorde ikke den store forskel. Jeg fik ingen redskaber eller hjælp til, hvad der skulle ske bagefter og jeg havde også læst om andres negative erfaringer og til og med om nogle, der havde været det igennem 3-4 gange og som ikke mærkede en forskel. Men jeg følte samtidig, at jeg havde ryggen mod muren. Jeg var ude i at have hovedpine eller migræne stort set dagligt, som vi talte om inden og jeg vidste, at jeg tog alt for meget medicin. Da jeg først havde ringet og bestilt tid, følte jeg mig lettet. Beslutningen var taget og nu ville jeg give det en chance.

Hvilke forventninger havde du til indlæggelsen og hvorfor valgte du at blive indlagt?

Jeg var som sagt skeptisk efter min indlæggelse i 2011, men denne gang var jeg indlagt i 13 dage og tænkte, at det ville være rart, at nogle andre hjalp mig med at tage ansvaret. Jeg kender mig selv og ville slet ikke kunne overskue at gøre det hjemme. Der er pligter og jeg ville have svært ved kun at fokusere på afgiftningen eller medicinsaneringen, som de kalder det på sygehuset.

Hvilke tanker har du gjort dig om fremtiden?

Jeg skal som sagt til en samtale efter 8 uger og jeg er positiv. Nu har jeg klaret 5 uger uden og føler, at så længe jeg har nozinanen at sove på, så er det en god løsning for mig. Det er jeg heller ikke bange for at komme til at misbruge, da jeg ikke har et ønske om at sove livet væk. Jeg har prøvet de fleste forebyggende typer af medicin mod migræne og har ikke haft gavn af noget af det. Jeg er ikke interesseret i at få mere forebyggende medicin, men mere at kunne bruge nozinan ved anfald, så jeg kan sove det meste væk.

Fik du nogle værktøjer til at tackle smerter uden medicin?

Jeg fik tid til at tænke en masse under indlæggelsen og fandt faktisk frem til flere ting. Blandt andet at bevægelse kan hjælpe mig under et anfald. Jeg gik blandt andet op og ned af trapper på Viborg sygehus, hvor neurologisk afdeling ligger på 9. etage. Jeg gik også ture og kørte på en kondicykel indimellem. Jeg fik ikke direkte nogle værktøjer med, men som sagt fik jeg tænkt rigtig meget og havde en del aha-oplevelser undervejs. En af mine aha-oplevelser var, at en hovedpine kan gå over. Så når hovedpinen er på vej, kan jeg gå en tur eller hvile mig lidt. Uden at ligge for længe og så forsvinder hovedpinen faktisk nogle gange. Jeg fik meget støtte undervejs i forløbet på sygehuset. Jeg havde daglig kontakt med en fysioterapeut og en ergoterapet. Vi lavede øvelser og talte sammen. Selvom personalet havde travlt, var de simpelthen så søde og imødekommende. De tog sig tid til samtaler. Både fysiotepeuten, ergoterapeuten, sygeplejersken og lægerne. Jeg følte mig virkelig i gode hænder.

Har du noget du vil sige til andre, der overvejer en afgiftning?

At de skal gøre det, selvom de er bange. Jeg kan sagtens forstå, hvis de er nervøse, men jeg vil stadig råde dem til at gøre det. Som sagt var det en lettelse, da jeg først havde bestilt tid og jeg havde en meget positiv oplevelse af forløbet. Jeg ville ikke have kunnet tage mig tiden og opmærksomheden til det hjemme og er glad for, at jeg gennemgik medicinsaneringen på Viborg sygehus.

Hvilke aha-oplevelser/indsigter fik du i forbindelse med indlæggelsen?

Den største aha-oplevelse var nok det med, at hovedpinen kan gå over uden, at jeg tager medicin. Jeg har opdaget, at det er meget vigtigt for mig at holde mit blodsukker stabilt. Altså at jeg husker at spise også mellem måltiderne. Tidligere var jeg slem til at spise noget sødt, men nu tager jeg oftest en skål yoghurt eller et stykke frugt. Jeg skal også huske at drikke nok, hvilket jeg kan have svært ved. Jeg fik faktisk et drop med væske på sygehuset, så nu er jeg ekstra opmærksom på det derhjemme. Min kæreste vækker mig indimellem, når jeg har anfald og sørger for, at jeg får nok at drikke. Til sidst er jeg blevet bevidst om angsten for at få migræne, det havde jeg slet ikke overvejet inden. Men jeg var virkelig nået dertil, hvor jeg tog medicin forebyggende, selvom jeg med min fornuft godt ved, at det ikke virker på den måde.

Interviewet fandt sted den 12. juli. På det tidspunkt havde Susanne klaret 5 uger uden migrænemedicin og håndkøbsmedicin. Jeg har efterfølgende talt med Susanne og hun har nu klaret de 8 uger. Mødet om, hvad der skal ske fremover, finder sted i denne uge.

Af Tammy Rome den 10. juni 2016 – https://migraine.com/blog/why-it-is-not-legitimate-reason-to-miss-work/

Udvalgt indlæg fra bloggen www.migraine.com i forbindelse med Migraine Awareness Month juni 2016.

Jeg ville elske at stille det spørgsmål (hvorfor er migræne ikke en legitim grund til at melde sig syg fra arbejde?), til alle de arbejdsgivere jeg kan finde. Mange af os er blevet behandlet, som om vi lå og drev den af eller overdrev vores symptomer for at undgå at gå på arbejde eller passe andre forpligtelser. Med mindre du oplever de stroke-lignende symptomer, der er ved hemiplegisk migræne*, er der ingen andre, der faktisk kan bekræfte, at dine symptomer er ægte. Jeg har til og med hørt om sundhedspersonale, der anklager mennesker med hemiplegisk migræne for, at de faker symptomerne!

Hvad sker der for den komplette mangel på empati for den 8. sygdom på listen over de mest invaliderende i verden**? Hvad har vi gjort for at fortjene den behandling?

En del af problemet er, at mange stadig tror, at migræne ’bare er en hovedpine’. Der er ingen der anser hovedpine, som værende et seriøst problem med mindre, der er bevis for en svulst, et stroke, en aneurisme eller en hjernerystelse. I fraværet af dette er den typiske reaktion ’du ser da ud til at have det fint’. Du og jeg ved, at vi ikke bare har det helt fint. Lys og lyd sætter gang i den dunkende smerte i dit hoved. Bølger af kvalme truer med at blive til opkastninger, hvert øjeblik det skal være. Det føles som om du umuligt kan løfte hovedet og den mindste bevægelse giver skarpe jag i hovedet. Trangen til at gemme dig i et mørkt rum med en ispose på hovedet er uimodståelig. Tanken om at skulle arbejde er helt umulig. Bilkørsel er udelukket. Intet job i verden kan passes under et migræneanfald.

Vi er nødt til at uddanne arbejdsgivere om omfanget af migræneanfald, lære dem hvor simpelt det er at lave tilpasninger for den enkelte og hjælpe dem med at forstå, ’at det at tage en pille’ ikke gør medarbejderen frisk efter nogle minutter. Selv i de bedste tilfælde, hvor triptanerne virker, kan der gå adskillige timer, inden en migrænepatient er i stand til at udføre sit arbejde.

Eftersom jeg ikke tror på, at det hjælper at beklage sig uden at komme med en mulig løsning, vil jeg gerne tilbyde et uddannelsesværktøj for arbejdsgivere. Jeg skrev brevet herunder for nogle få år siden, da jeg stadig forsøgte at finde ud af, hvilke tilpasninger der kunne hjælpe mig til at kunne fortsætte med at arbejde. Del gerne brevet med din arbejdsgiver.

Jeg vedhæfter brevet på engelsk og nævner nogle få af Tammys pointer her. Hun skriver blandt andet:

Kære arbejdsgiver! Du har en person med migræne ansat. Migræne er en neurologisk sygdom, der kommer i anfald. Når jeg har anfald, kan jeg have svært ved at passe mit arbejde, men du kan hjælpe mig og andre mennesker med migræne ved at indføre forskellige tilpasninger. Det er forskelligt, hvad der trigger migræne fra person til person. For eksempel kan det hjælpe at have mindre skarpt lys, mindre støj eller mindske lugte fra parfumer f.eks. ved at indføre forbud mod parfume på arbejdspladsen. Det kan også være en idé at have et rum, hvor jeg kan hvile mig, når migræneanfaldet starter og mens medicinen virker sådan, at jeg ikke er nødsaget til at gå hjem fra arbejde, når jeg får et anfald. Har du en person med migræne ansat, så tag en samtale om, hvad der kan hjælpe vedkommende. Har I et godt samarbejde på det punkt, så kan vedkommende være produktiv også selvom han eller hun indimellem har migræneanfald.

*Hemiplegisk migræne er en sjælden form for migræne med aura, hvor der er forbigående halvsidig lammelse.

**Migræne er nummer 8 på listen over burden of disease.

Employer_letter