Skip to main content
All Posts By

Gitte

mar 28
Love0

Kend din migræne og forebyg anfald

By Migræne

Når du ved, hvad der udløser din migræne, kan du forebygge den. Det er forskelligt fra person til person, hvad der trigger anfald. Det er derfor vigtigt, at du lærer din egen migræne at kende, så du kan leve på en måde, der forebygger anfald. Hormoner, kulde, lugte, stress, allergi, fysisk anstrengelse, et overforbrug af håndkøbsmedicin, kemiske stoffer i mad og drikke, væskemangel, blodsukkerudsving og søvnmangel er alle kendte migrænetriggere. At skabe en migrænevenlig tilværelse kræver, at du kigger på alle de faktorer i din livsstil, der kan have indflydelse på din migræne. Med små skridt kan du kortlægge dine triggere og forebygge din migræne. Migræne er en neurologisk sygdom og det er nok ikke sandsynligt, at du kan eliminere den helt. Men kan du få færre og/eller mildere anfald, er det bestemt værd at tage med.

Kosten indeholder kemiske stoffer, såkaldte biogene aminer, der er kendt for at kunne udløse migræne. De biogene aminer hedder tyramin, octopamin, phenylethylamin og histamin. Tyramin er den mest almindelige fødevaretrigger og findes f.eks. i stærk ost, røget laks, surdej og bacon.

Biogene aminer og migræne

De biogene aminer findes i madvarer, der er lagrede, modnede eller fermenterede, da aminerne dannes ved, at bakterier nedbryder visse proteiner. Biogene aminer har en karsammentrækkende effekt på blodkarrene. Når blodkarrene udvides igen efter sammentrækningen, udvides de til en diameter, der er større end normalt hos migrænikere. Visse blodkar i hjernen udvides og det medfører et øget tryk på hjernehinden. Hjernehinden er trykfølsom og trykket medfører en pulserende smerte, som det kendes fra migræne.

Jeg vejleder i migrænevenlig livsstil ud fra små skridt metoden. Små skridt betyder, at du laver små ændringer, i det du plejer at gøre for at skabe forandring. I praksis afprøver du eksempelvis, om du reagerer på tyramin, som det første skridt, inden du går videre til det næste. Det handler ikke kun om, hvad du spiser, men også hvornår. Hvis du springer måltider over eller drikker for lidt væske, kan det også give migræne. Mængden af triggere er også vigtig for, om der udvikles migræne. I nogle situationer får du ikke migræne af noget, du spiser eller drikker, mens du i andre tilfælde er mere ’følsom’. Det kan f.eks. være, når du er stresset eller har menstruation. Små skridt metoden er overkommelig og du går systematisk til værks med at kortlægge dine triggere. Lidt ad gangen.

Du kan arbejde med mange områder af din livsstil. Kost, motion, accept eller manglende accept af migrænen, medicinforbrug (eller overforbrug), smertehåndtering, bevægelse, mental tilgang til migrænen, stress, søvn etc.

Gitte Hildebrandt. Professionsbachelor i ernæring og sundhed (speciale i ernæring og fysisk aktivitet).

Facebookside: https://www.facebook.com/Gitte-Hildebrandt-små-skridt-til-bæredygtig-sundhed-1609813415936692/

Hjemmeside: www.gittebsk.com – Instagram: gittehilde – Mail: gitte@gittebsk.com

Litteratur og links

Bigal M.E., Lipton RB. & Stewart W.F: The epidemiology and impact of migraine. Curr. Neurol. Neurosci. Rep..2004.4 (2). s. 98-104.

Bülow-Olsen, Anne & Vinding, Jesper 2012: Mad der ikke giver migræne. Nyt Nordisk Forlag.

Western Memorial hospital: Low tyramine diet 2008.

Links

https://migraine.com/migraine-triggers/

http://www.nmh.org/ccurl/504/151/Low-tyramine-diet-08.pdf

Hele artiklen som pdf fil: hovedpine_medlemsblad_01_2016 (1)

feb 18
Love0

Genetik, medicin og fødevaremigræne

By Migræne

Anne Bülow-Olsen, der er formand for Migrænikerforbundet og jeg har skrevet en artikel om genetik, medicin og fødevaremigræne til Migrænikersforbundets medlemsblad. Migrænikerforbundet er en af de patientforeninger, der beskæftiger sig med hovedpine og migræne. De gør en kæmpe indsats for at udbrede kendskabet til migræne og også forbedre forholdene for mennesker med sygdommen. Som medlem støtter du et godt formål og får samtidig foreningens medlemsblad, der er spækket med artikler om den nyeste forskning på området. Bladet udgives 4 gange årligt. Der er også arrangementer indimellem som f.eks. foredrag.

Du kan blive medlem her: http://www.migraeniker.dk/da/?option=com_akeebasubs&view=levels&Itemid=698

Resumé

3 enzymer afgør om man får migræne af tyramin i maden

Tyramin er en kendt migrænetrigger og findes i en række madvarer, f.eks. stærk ost, kød og fisk, der er røget og i rødvin og chokolade. Hos flertallet af befolkningen nedbrydes tyramin hurtigt i tarmen af enzymet MAO. Derfor spiser og drikker de fleste mennesker gladeligt mad, der indeholder tyramin. Men et mindretal har ikke ret meget MAO i tarmen, og tyramin optages derfor i blodet. Så kommer der et migræneanfald.

I leveren venter enzymet CYP 2D6 på at nedbryde den tyramin, der er sluppet ind i blodkredsløbet. Men tager man en eller flere typer af en lang række mediciner, har dette enzym mere travlt med at nedbryde medicinen, og tyraminen får lov at cirkulere i kroppen, med mere migræne til følge.

Endelig renser enzymet FMO op i alle typer forureninger i blodet, f.eks. pesticidrester og andre fremmede stoffer i kroppen, og altså også tyramin, hvis der er behov for det.

– Læs hele artiklen ved at klikke på linket herunder:

MigræneNyt 2016 1 til web

 

jan 20
Love0

Er diæterne blevet grønnere og mere fornuftige?

By Bæredygtig sundhed

’Diæter er blevet grønnere og mere fornuftige’ er overskriften på en artikel fra Politiken den 17. Januar, men kan det virkelig være rigtigt? Er vi færdige med mærkelige slankekure med strikse regler og forbud? Jeg kommer med mit bud her. Der er et link til artiklen i Politiken nederst i indlægget.

De seneste 5 års voldsomme opblomstring af modediæter – stenalderkost (også kaldet paleo), LCHF og 5:2 – ebber nu ud i følge Politiken. Tendenserne i artiklen er blandt andet baseret på bogsalg. I min optik er markedet måske mættet for bøger om 5:2, LCHF og stenalderkost (paleo). Jeg er overbevist om, at rigtig mange mennesker fortsat lever efter de koncepter. For eksempel har Madbanditten.dk, der er en blog om LCHF, næsten 96.000 følgere på Facebook. Hun er meget aktiv på bloggen og har mange faste følgere. Jeg følger hende også, selvom jeg ikke lever efter LCHF. Madbandittens (Jane Faerbers) holdninger er meget nede på jorden. Hun er ikke frelst, men pointerer gang på gang, at hun har det bedst med LCHF livsstilen.

Umahro Cadogan der er ernæringsekspert med speciale i biokemi, udtaler i artiklen:

– Der er masser af folk, der bruger dem (LCHF, 5:2 og paleo kurene), følger dem og har glæde af dem. Så de er ikke væk… Det er blevet mainstream og inkorporeret i spisekulturen’.

Jeg er meget enig med ham. De kostretninger der allerede eksisterer, videreudvikles til nye. Som mennesker vil vi gerne høre nye historier og få ny inspiration. Der vil derfor hele tiden være basis for nye metoder at tabe sig på. Nu er det ikke noget nyt, at kommer nye slankekure og måder at leve på. Jeg er overbevist om, at det vil fortsætte, da vi som mennesker søger hurtige løsninger på problemerne. Hvem husker ikke suppekuren, æggekuren og dengang Anne Larsen skyllede det hakkede oksekød på dansk tv for at spare på det mættede fedt (du kan se klippet med Anne Larsen her: http://www.dr.dk/levnu/mad/anne-larsen-fortryder-ikke-koedskylning-aaben-skaerm#!/).

Kødet fylder rigtig meget i stenalderkosten (paleo) og det belaster miljøet pga produktionen. Privatøkonomien kommer også under pres, da det er dyrt at købe kød i så store mængder. Måske er det belastningen på især miljøet, der kommer en modreaktion på nu. Landbrug og Fødevarers årlige analyse af fødevaretrends bekræfter i hvert fald tendensen i retning af mere grønt på tallerkenen.

Fornuften vinder frem

Umahro Cadogan mener, at der er ved at indfinde sig en ’snusfornuft’ i forhold til diæter.

– Den udvikling kommer sandsynligvis fordi man kan se, at folk ikke kan følge de stramme diæter, og hvis man har ambition om at hjælpe nogle mennesker til at spise sundere, må man jo finde noget inden for folks rækkevidde, siger han.

Det er meget glædeligt, hvis han har ret. Det er opslidende og destruktivt at være på slankekur og kure virker ikke efter hensigten. Jo, man taber sig, men tager ofte på igen, når de gamle vaner tager over igen.

Små skridt stor effekt

Men hvordan kan man så arbejde med vaner?

De vaner vi har, er skabt over lang tid. Det er derfor svært at ændre alt på en gang, som man ofte gør på en slankekur. Det er udmærket med retningslinier, som for eksempel tallerkenmodeller, der giver et godt visuelt billede af, hvor meget du bør spise. Når det er sagt, så er vi forskellige og der ikke one size fits all indenfor livsstil.

Gode råd, strikse regler, forbud, afsavn og sort/hvid tænkning omkring sund/usund mad, rigtig/forkert mad etc. er ikke fremmende for sundhed.

I små skridt metoden tager du udgangspunkt i dine vaner og begynder med små ændringer derfra. Du behøver altså ikke at stå på hovedet, mens du drikker kokosvand for at tabe dig. Giv dine vaner et eftersyn og tag afsæt i de vaner, der koster meget energi i form af kalorier.

Eksempel: Jeg havde en vane med at købe et stykke chokolade, når jeg var ude at handle. Jeg spiste det stort set altid på vejen hjem fra butikken. Jeg nød det ikke og havde nærmest ikke tænkt over det. Jeg ’opdagede’ det, da jeg noterede, hvad jeg spiste og drak i forbindelse med mit arbejde som coach hos Weight Watchers. Et stykke chokolade indeholder temmelig meget energi. 100 g chokolade indeholder omkring 500 kalorier og jeg spiste nok omkring 50 g, hver gange jeg handlede. En kvinde med moderat aktivitetsniveau har et energibehov på omkring 2200 kalorier per dag. Det blev altså til mange ekstra kalorier, da jeg havde den vane. Nu spiser jeg sjældent chokolade, da jeg får migræne af for meget af det.

Eksemplet er med for at illustrere, hvordan en vane kan have stor betydning for din sundhed og din vægt. Min strategi når jeg handler nu er, at jeg kan købe en lille sodavand indimellem eller en danskvand med smag. Det indeholder meget mindre energi og har samlet set en stor effekt på, hvor meget jeg får indenbords i løbet af en dag.

Det er simpelt og sund fornuft med små skridt. Det bedste ved det er, at jeg bestemmer, hvilke små skridt jeg vil tage og hvor hurtigt. Madbanditten (Jane Faerber) trives med LCHF livsstilen, jeg trives med små skridt metoden og min pointe er, at vi hver især kan finde den metode, der passer os som personer. Det er op til dig at vælge, hvad du trives med.

 Vejledning i små skridt metoden

Måske små skridt metoden er noget for dig?

Jeg tilbyder både individuel og gruppevejledning i små skridt metoden. Dette både i forhold til vægttab og migrænevenlig livsstil. Du kan læse mere på www.gittebsk.com/vejledning og kontakte mig på gitte@gittebsk.com

Fra slankekur til slankekurs (tab dig med små skridt)

Vil du læse mere om, hvordan du ændrer vaner og taber dig på en meningsfuld måde? Jeg har skrevet 2 blogindlæg om netop dette.

Læs dem her:

http://www.gittebsk.com/2015/12/29/fra-slankekur-til-slankekurs-del-1-3/

http://www.gittebsk.com/2016/01/06/fra-slankekur-til-slankekurs-del-2/

Link til artiklen i Politiken:

http://politiken.dk/mad/ECE3016748/palaeo-og-lchf-storsaelger-ikke-mere—fornuften-har-taget-over/

jan 14
Love0

Millionbevilling til dansk migræneforskning

By Migræne

Professor Messoud Ashina på Dansk Hovedpinecentermodtager sammen med læge og ph.d.-studerende Sabrina Khan og Marie Deen knap 1,4 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og den amerikanske Migraine Research Foundation til to studier i migræne.

De to forskningsprojekter skal ved hjælp af hjerneskanninger af migrænepatienter forsøge at opnå større viden om de bagvedliggende sygdomsmekanismer for migræne. En bedre forståelse af sygdommen kan i sidste ende føre til bedre behandling.

Det ene studie skal vha. nanoteknologi, undersøge hvad der sker i hjernen under et migræneanfald. Det er første gang metoden bruges til undersøge migræne.

I det andet studie er formålet at se på, om mængden af serotonin* i hjernen hænger sammen med sygdommens sværhedsgrad. Hypotesen er, at serotoninindholdet i hjernen er lavere hos personer med migræne end hos personer uden migræne og lavest hos personer med kronisk migræne (hovedpine minimum 15 dage om måneden, heraf 8 migrænedage).

* Serotonin er en vigtig nervetransmitter, der hjælper med at regulere mange funktioner i hjernen, så som humør, smerte, appetit og søvn.

Hele pressemeddelsen kan læses her: Millionbevilling til dansk migræneforskning

Kilder:

Pressemeddelse, 5. januar

Om serotonin og hovedpine: http://www.achenet.org/resources/serotonin_and_headache/

 

jan 06
Love0

Fra slankekur til slankekurs – del 2

By Slankekurs

Same procedure as last year

Januar måned er i gang og måske er du allerede nu i gang med en ny kur?

  • Denne gang bliver det anderledes. Jeg stopper med at spise sukker og træner hårdt 3-5 gange om ugen
  • Det er slet ikke så slemt at undvære brød på LCHF, som jeg troede. Det kan jeg sagtens leve med
  • Jeg er ikke ret sulten på fastedagene på 5:2 diæten. Det er nemt at overholde, så længe, jeg ikke har for meget at lave.

I mit blogindlæg ’fra slankekur til slankekurs – del 1’ beskrev jeg de mange kure, som jeg selv har været på. Lige fra suppekur til slankepiller. Du kan læse indlægget her http://www.gittebsk.com/2015/12/29/fra-slankekur-til-slankekurs-del-1-3/.

Tro mig, jeg kender følelsen af, at nu bliver det anderledes og det her, det kan jeg sagtens overholde. Realiteterne er dog oftest, at jeg, som så mange andre, falder tilbage i gamle mønstre. Vaner er adfærd og den adfærd, som vi har hver især, hænger godt fast. Vi er så vant til at leve på en bestemt måde, at vi ikke engang tænker specielt meget over det – automatpiloten er stærk. Det der er uhensigtsmæssigt ved at gå på en kur med strenge regler er, at der er stor risiko for fiasko. Ja garanti for fiasko. På et eller andet tidspunkt falder vi i og tænker, at så kan det også være lige meget. Heller ikke det, kunne jeg overholde. Jeg er en fiasko…. Følelser som skyld, skam, dårlig samvittighed og tristhed kan kigge frem i den situation. Men vær nu ikke for hård ved dig selv, der er andre muligheder.

En slankekur foregår i en begrænset periode. Ofte glæder vi os til den er overstået, så vi kan få lov til at leve på den måde, som vi godt kan lide igen. Du kan jo selv gætte, hvad der sker, når vi vender tilbage til den livsstil, som vi havde inden kuren.

Slankekurs – tab dig med små skridt

Hvad med, at du tager udgangspunkt i dine egne vaner – der hvor du er?

Udgangspunktet er vigtigt!

Så hvad er dit udgangspunkt? Hvor står du lige nu?

Er du i samklang med din egen sundhed? Her mener jeg, om du virkelig gør, det du siger. Siger du for eksempel, jeg spiser masser af grøntsager og træner 3 gange om ugen, mens realiteten er, at det gør du i de gode perioder. De perioder, hvor der ikke er mange møder på arbejdet, sammenkomster i familien, stress og travlhed etc. Vær glad for det, du rent faktisk gør og se mulighederne for forbedring.

Hvad gør du rent faktisk?

Du kan ’vække’ dig selv og slå automatpiloten fra. For eksempel ved at tage billeder af alt du spiser og hvor meget du bevæger dig. Skriv f.eks. på en seddel 30 minutters gang og tag et billede af sedlen. Du kan med fordel vælge at registrere din adfærd i 2 hverdage og en weekenddag. Ofte ser weekenden anderledes ud end hverdagen. Du begynder faktisk at ændre adfærd, når du registrerer den. I det du bliver mere bevidst om dine vaner, når du tager billeder eller skriver ned.

På slankekurs (med et s), udstikker du en kurs og går mod den med små skridt. Lidt af gangen. Slankekursen fortsætter hele tiden, der er ikke noget bagefter. Du bestemmer selv, hvilke ting, du vil ændre på. Der er altså en høj grad af frihed og selvbestemmelse ved den metode, når man sammenligner slankekure.

Du tager udgangspunkt i egne vaner og ændrer dem i sundere retning, ved at stille dig selv dette spørgsmål:

Hvad kan jeg gøre ligenu, som er sundere, end det jeg plejer at gøre, men også realistisk på længere sigt?

Du kan få stor glæde af din viden fra slankekure. Brug den viden du har. For eksempel hvilke madvarer der mætter og indeholder mindre energi (i form af kalorier). Tag det med, som du kan bruge fra andre kure. Uden, at du nødvendigvis er på den ene eller den anden kur. Der er mulighed for flere successer med små skridt metoden, da du sætter overkommelige mål. Det giver motivation til at fortsætte med flere små skridt. Der går sport i det J.

Refleksion

Som mennesker er vi dovne af natur og vi vil gerne have hurtige løsninger, som for eksempel slankekure. Vi ser hele tiden tjekkede slanke mennesker i medier etc. Mange af os har den forhåbning, at når vi taber os, så bliver alt godt. Men udfordringerne i livet, er der jo stadig. Prøv i stedet at vende den om og tænke ’hvad kan jeg gøre for at få det bedre her og nu?’ Livet er i fuld gang og kan ikke sættes på hold, så få det bedste ud af det.

Der findes intet mere sikkert tegn på sindssyge end at gøre det samme om og om igen og så forvente, at resultatet hver gang er anderledes.

Albert Einstein

Einstein har engang sagt, at det at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat, er sindssyge. Det er nok sat på spidsen (med sindssyge mener jeg), men når nu kurene har vist sig at være ineffektive og destruktive rent følelsesmæssigt, hvad så med at gøre noget andet?

Start med at tage små skridt i dag, du behøver slet ikke at vente til på mandag. Jeg hepper på dig hele vejen!

Vil du gå på slankekurs og tabe dig med små skridt, så er onlinekurset Slankekurs måske noget for dig? Jeg tilbyder også individuel vejledning og holder gratis webinarer (online seminarer) om vægttab med små skridt metoden. Kontakt mig på gitte@gittebsk.com

Læs mere om vejledningen her www.gittebsk.com/vejledning

Pdf version her: Fra slankekur til slankekurs_del 2

Litteratur:

Brændgaard, Per: Slankekurs – 12 trin til et sundt og holdbart vægttab. Små skridt med stor effekt. Pretty Ink. 330 sider. 2013.

Du kan også finde inspiration til små skridt her: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/007C9086E1A94D54836586A695B6E29C.ashx

dec 29
Love0

Fra slankekur til små skridt

By Bæredygtig sundhed

Januar og nytårsfortsæt

Nu er det januar og tid til nytårsfortsæt og slankekure.

Rigtig mange mennesker tager deres livsstil op til revision i januar og bestemmer sig for, at nu vil de tabe sig eller ændre andre vaner. Det må gerne foregå ekstremt og mærkeligt, bare det går hurtigt …

Da jeg var konsulent hos Weight Watchers, væltede det ind med nye medlemmer i januar.

De ville tabe sig. NU.

Det undrede mig hvert år, men jeg tog naturligvis godt imod alle. Det var jo positivt, at de ville leve sundere.

Nu er der ikke noget hokus pokus over Weight Watchers. Det er videnskabeligt funderet og de har mange års erfaring i at hjælpe mennesker med at ændre livsstil.

Der var en del, der sprang fra efter relativt kort tid hos WW, da de opdagede, at det ikke var et quick fix.

Men der var også en stor del, der holdt fast, ændrede livsstil og tabte sig.

Dem der fik den største succes, havde den mentale del med. De havde bestemt sig for at følge programmet og at holde fast.

Nu er det ikke alle, der fungerer med at følge en plan eller et program. Jeg tror på, at hver enkelt må finde den metode, der passer bedst ind i deres liv.

Vægttab hvordan?

Vil du tabe dig?

Så skal du bruge mere energi, end du indtager. Du kan skære ned på mængden af mad du spiser, ændre på sammensætningen af den og øge din energiomsætning ved at dyrke motion.

Det ved de fleste og så simpelt er det, når vi sorterer følelser omkring mad og vaner fra. 

Hvorfor går folk så på de underligste kure?

Jeg tror, at de fleste af os drømmer om et quick fix og en enkel løsning. Hjernen vil gerne gøre, som den plejer og det spænder mange gange ben for os. 

Det med at overveje, hvad vi spiser og hvor meget vi bevæger os, er så kedeligt og fornuftigt. Og det tager tid. 

Fiberpiller, suppekur og meget mere …

Tænk nu hvis det her virker?

Hvor ofte har jeg ikke tænkt sådan og er hoppet på alskens underlige slankekure.

For eksempel fiberpiller. Det var fremme i 80’erne.

  • Man skulle spise op til 18 fiberpiller inden hvert måltid og skylle dem ned med en masse vand. Der blev så dannet en gel i maven, der skulle medføre, at man var mindre sulten.

Det jeg husker bedst er, at man fik en grim smag i munden af ’papkasse’. Min appetit fejlede ikke noget.

  • Noget andet, som jeg afprøvede sammen med en veninde, var kinesisk slankete.

Det skulle man drikke efter et måltid, så vidt jeg husker. Det smagte ikke ret godt og det der virkede var, at der var noget laxerende i – altså afførrende.

Ikke en holdbar løsning i længden.

  • En anden kur, som jeg gik på sammen med min far, var kålsuppekuren.

Her lavede man en suppegryde fuld af kålsuppe. Den var stort set kun lavet af grøntsager, boullion og krydderier.

Man måtte spise suppen ad libitum og så var der forskellige regler for hver dag. For eksempel måtte man spise 8 bananer den ene dag udover suppen, så vidt jeg husker.

Kuren holdt i 2 dage og så overfaldt vi pebermakrellen i køleskabet. Vi har faktisk et billede, hvor vi står og ser meget glade og lettede ud foran køleskabsdøren.

  • Jeg har tabt mig hos en diætist, efter jeg fik vores første barn Ida. Det virkede, da kuren var baseret på en kostplan med et bestemt antal kalorier, som jeg måtte spise hver dag.

Men i længden holdt det ikke, da jeg kørte træt i at følge en kostplan.

  • Jeg har også haft succes med De Danske Vægtkonsulenters program, hvor jeg gik hos stiftereren af DDV Inge Kauffelt. Der var helt bestemte ting i kostprogrammet, som man skulle spise f.eks. lever, som jeg ikke bryder mig om.

Min mor lavede lever på forskellige måder hver uge, jeg boede hjemme dengang, men lige fælt smagte det.

Som konsulent var Inge Kauffelt virkelig streng og man fik skæld ud, hvis man havde taget på. Ikke så pædagogisk og fremmende for motivationen.

  • Inden jeg skulle arbejde som konsulent for Weight Watchers, gik jeg på programmet for at opnå normalvægt. Det var den bedste måde at lære programmet at kende på. Desuden skulle alle konsulenter i WW være normalvægtige med tanke på, at de sælger vægttab, så giver det god mening. Det var en succes for mig med WW!

Programmet er videnskabeligt funderet og der er plads til at spise alt, bare ikke altid. Den helt store motivationsfaktor for mig her, var jobbet som konsulent.

Jeg havde et helt tydeligt mål med vægttabet. Derfor var jeg også grundig og fulgte programmet og selvfølgelig virkede det.

  • Nogle af de mest populære metoder pt er 5:2 diæten og LCHF (Low Carb High Fat). 5:2 har jeg personligt ikke afprøvet, da det med faste eller at spise meget lidt er dødsdømt hos mig.

Jeg bliver utilpas og sur, hvis ikke jeg får mad. Lavt blodsukker kan desuden trigge min migræne. LCHF har mange gode elementer, for eksempel det at spise mange grøntsager. Men at undvære brød, ris, pasta etc. på LCHF, kan være en udfordring, da vi er vant til, at det indgår i vores madkultur.

  • Andre kure, som du måske har været på eller har hørt om, er Dukan kuren, South beach, Rigshospitalets kur, Nupo og slankepiller så som Letigen. Letigen blev taget af markedet i 2002, da de viste sig at have alvorlige bivirkninger. Bivirkninger som hjerneskader, blodpropper og endda dødsfald. Letigen har jeg også været på, da jeg var yngre. De var på recept, men min læge skrev dem gladeligt ud, selvom jeg kun vejede omkring 10 kg for meget.

På Letigen gjorde jeg hele min lejlighed rent i 2 dage og var hyperaktiv. De indeholdt blandt andet en hel del koffein, der gjorde, at aktivitetsniveauet steg markant.

Refleksion

Du kender det måske fra dig selv?

Det med at gå på forskellige kure og altid “at være på noget”.

Slankekure er kortsigtede og i mange tilfælde ikke fremmende for sundheden. Man er på kur i en begrænset periode og falder ofte tilbage i sine gamle vaner.

Ofte tager man det hele på igen og nogle gange mere.

Man føler sig som en fiasko, da man heller ikke kunne gennemføre denne slankekur. Så kan det hele også være lige meget og så slipper man tøjlerne helt.

Indtil den næste slankekur…

Hvad med at udfordre dig selv og tænke langsigtet? Hvis de tidligere kure ikke virkede, hvad er chancen så for, at den næste gør?

Med små skridt metoden justerer du på dine vaner lidt ad gangen. Det er simpelt og fredeligt. Og du bestemmer, hvilke skridt, du vil tage. Du kan tage det næste skridt i et samarbejde med mig. Klik HER for at se, hvad jeg tilbyder eller skriv en besked HER. 

Litteratur:

Letigen: http://www.dr.dk/nyheder/indland/letigen-skal-ud-af-handelen

dec 22
Love0

Artikel til Migræne- og hovedpineforeningens medlemsblad. December 2015.

By Migræne

Skab en migrænevenlig tilværelse med små skridt

Et godt bud er, at et sted mellem 50.000 og 250.000 mennesker med migræne i Danmark reagerer på kemiske stoffer i maden. Det kan sammenlignes med andre former for intolerance og er overfor stoffer som tyramin, phenylethylamin (PEA), histamin, citronsyre (E330) og aspartam (E951). Stoffer som migrænikere har svært ved at nedbryde.

Det er individuelt, hvilke madvarer man reagerer på og det kan føles overvældende at skulle udelukke samtlige madvarer, der kan påvirke migrænen. Ost, chokolade og alkohol er kendte migrænetriggere, men også rugbrød, oksekød og løg kan udløse migræne.

Jeg kan hjælpe dig med at finde frem til, hvad det er i maden, der kan udløse din migræne og hvad du kan erstatte det med. Jeg arbejder helhedsorienteret med udgangspunkt i små skridt metoden. Både når det gælder kost, men også andre faktorer i din livsstil. Det kan for eksempel være motion, stress, søvn eller overforbrug af håndkøbsmedicin som Treo, Ipren eller Panodil. Jeg lider selv af migræne og oplever at få færre og mildere anfald, når jeg lever migrænevenligt.

Små skridt går ud på, at du laver små ændringer i dine nuværende spise-, drikke- , aktivitets- og medicinvaner. De skal være så tilpas små og realistiske, at du kan fortsætte med dem, så de bliver nye sunde vaner i dit liv. Du bestemmer selv hvilke små skridt du tager og hvor mange du tager ad gangen. Metoden giver frihed og mulighed for at opnå ændringer, der holder.

Du kan også gå på slankekurs (ikke en slankekur vel at mærke). Her vælger du selv hvilken vej du vil gå, altså hvilket område af din sundhed, som du vil arbejde med og hvilke små skridt du vil tage. Jeg tilbyder personlig vejledning (personligt møde i Københavnsområdet eller via Skype), kurser og onlinekurser i både migrænevenlig livsstil og slankekurs. Her kan du finde støtte og inspiration til at arbejde med din livsstil. På kurset migrænevenlig livsstil får du sparring fra en gruppe og personlig vejledning af mig. Vi har en ugentlig aftale og der er et aktuelt oplæg hver uge. Det omhandler faktorer, der kan påvirke din livsstil og migræne. Det kan f.eks. være kost og migræne, selvomsorg eller meningsfuld motion.

’Gitte er vældigt inspirerende, tilpas streng og meget opmuntrende’. – Kyllikki 63 år.

’Gitte er en meget omsorgsfuld coach. Hun lever sig ind i ens situation og de svære perioder man gennemgår. I disse situationer er det rart at have en coach, der tager én alvorligt og giver de rette redskaber til at komme videre, men også den omsorg, som man har behov for. Gitte benytter også egne erfaringer, hvilket jeg synes er godt’. – Simone 28 år.

Metoderne små skridt og slankekurs er udviklet af cand.scient i human ernæring Per Brændgaard. Jeg arbejder hovedsageligt ud fra hans koncepter. De er fremragende til at skabe varige resultater, så du kan leve bedre med din migræne eller tabe dig på en behagelig måde, der passer ind i dit liv.

Gitte Hildebrandt. Professionsbachelor i ernæring og sundhed (speciale ernæring og fysisk aktivitet)

Facebookside: Gitte Hildebrandt – små skridt til bæredygtig sundhed.

Hjemmeside: www.gittebsk.com – Mail: gitte@gittebsk.com – Instagram: gittehilde

hovedpine_medlemsblad_03_2015 s 9_ (1)

Close Menu