Skip to main content
Category

Migræne

Bananpandekager med chiafrø

By Migræne, Opskrifter

Måske har du allerede smagt bananpandekager?

Det er selvfølgelig noget andet end klassiske pandekager, men det føles nu som luksus at spise dem f.eks. til morgenmad eller som mellemmåltid.

Bananer er rige på B-vitaminer og fibre og når du tilføjer chiafrø, får du samtidig kalcium, protein og omega 3 fedtsyrer. Omega 3 fedtsyrer er blandt andet med til at styrke immunforsvaret.

Har du migræne, så vær opmærksom på, at bananer indeholder både tyramin og histamin, især når de er overmodne. Tyramin og histamin er kendte migrænetriggere, som du kan læse mere om HER.

Skær derfor evt. brune pletter væk eller vælg almindelige pandekager, der er migrænesikre, når du bruger en klassisk opskrift.

Og nu til opskriften.

Det skal du bruge (ca. 6 stk. alt efter størrelse)

3 æg

1 dl mælk

2 spsk. chiafrø

1 dl hvedemel

1 dl havregryn

lidt salt

evt. kanel

2 bananer

Sådan gør du:

Pisk æg, chiafrø, mælk, hvedemel, havregryn og salt sammen. Skræl og mos bananerne med en gaffel og vend dem ned i dejen. Rør godt rundt, så dejen er jævn. Smag evt. til med lidt kanel. Bag små pandekager i smør ved middel varme.

Server med friske bær, græsk yoghurt, lidt sirup og evt. en god granola.

Velbekomme!

Hvad kan du egentlig få ud af at læse bogen ‘Mor med migræne’?

By Bæredygtig sundhed, Migræne, Mor med migræne (bog)

Bogen ‘Mor med migræne – Lær at håndtere familielivet før, under og efter graviditet’ er skrevet til dig med migræne som:

  • Planlægger graviditet
  • Er gravid
  • Allerede har stiftet familie.

Og et par af de spørgsmål, du får et bud på i bogen er:

  • Hvordan kan man håndtere graviditet, fødsel, barsel og familieliv med migrænen som følgesvend?
  • Hvordan kan du lære din migræne at kende og derved skabe de bedste betingelser for dig selv og din familie?

I forordet har vi skrevet lidt om, hvad du kan forvente dig af bogen. 

‘Vi lover ikke, at du får færre migrænedage. Men du vil få et overblik over, hvordan du kan skabe en mere migrænevenlig tilværelse’.

‘Det er dig, der skal gøre arbejdet, men vi guider dig gennem de valg, du skal træffe for at nå frem til færre og/eller mildere anfald’.

‘Du vil møde andre migrænikere i denne bog. De fortæller om deres erfaringer, som vi er overbeviste om kan inspirere dig til dels at afprøve nye metoder for at leve bedre med migræne, dels lære dig at acceptere migrænen som et livsvilkår, du ikke er alene om’.

Hent et gratis uddrag her Mor-med-migræne_uddrag og bestil dit eksemplar her.

Ps. Du kan læse bogen fra A-Z eller som et opslagsværk. Vi har fået fin feedback fra flere, der synes, at det gør bogen endnu mere anvendelig, at du kan hoppe lidt og frem og tilbage mellem kapitlerne og på den måde fokusere på det, der er relevant for dig personligt.

Migrænevenligt rugbrød

By Migræne, Opskrifter

Hvis du har fulgt mig i et stykke tid, så har du måske lagt mærke til, at jeg anbefaler brød bagt med gær, når jeg poster madbilleder.

Det skyldes, at der er tyramin i surdej, som kan trigge migræne. Tyramin er en af de 4 biogene aminer, som menes at kunne give migræne. Du finder også tyramin i f.eks. vin, modnede sild, bacon, røget fisk og stærk ost. 

I forbindelse med bogen “Migræne, når du får børn”, har jeg lavet en opskrift på rugbrød bagt med gær, og den får du på bloggen i dag. Du kan forvente en lidt mindre syrlig smag end normalt i rugbrød, men jeg synes, det fungerer godt. Især når du rister rugbrødet.

Rugbrød bagt med gær (2 små eller et stort)

Du skal bruge: 

8 dl vand

350 g knækkede rugkerner

40 g gær

2 spsk. rapsolie

2 dl græsk yoghurt (lavet af pasteuriseret mælk)

2 spsk. salt

2 spsk honning

300 g knækkede hvedekerner

200 g havregryn

300 g rugmel

200 g hvedemel

Smør til formene/formen

Sådan gør du: 

Kog vandet og hæld det over de knækkede rugkerner. Lad blandingen stå til vandet er lillefingervarmt. Opløs nu gæren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen grundigt sammen. Fordel dejen i 2 smurte rugbrødsforme, dæk dem til med et viskestykke og lad dem hæve i mindst 2 timer. Bag brødene ved 180 grader (160 grader varmluftovn) i ca. 80 minutter. Lad gerne brødet/brødene hvile i et viskestykke, når det er kølet en smule af. Det betyder, at skorpen bliver blødere. 

Ps. Du kan med fordel fryse brødet ned i skiver, og så tage det op og riste, når du skal bruge det. Ristet rugbrød er så lækkert. 

 

Sprøde halloumifritters med myntedressing

By Bæredygtig sundhed, Migræne, Opskrifter

Hører du til en af dem, der gerne vil skære ned på, hvor meget kød du spiser? Eller trænger du til nye idéer til aftensmaden?

Mange af os laver de samme retter til aftensmad om og om igen. Og det kan nemt blive lidt kedeligt. Hvis du gerne vil spise mere grønt, og samtidig prøve noget nyt, så er de her halloumifritters et godt bud.

Halloumi er cypriotisk ost, der i nogle butikker kaldes grillost, da den er oplagt at grille. Skorpen bliver sprød, mens det indeni smelter. Tjek varedeklarationen for citronsyre (E330), og vælg en halloumi uden tilsat citronsyre i den migrænevenlige version. Citronsyre (E330) menes at kunne udløse migræne, ligesom f.eks. tilsætningsstofferne aspartam (E951) og det tredje krydderi (E621).

Det skal du bruge (4 personer):

Halloumifritters: 

2 dl kogt afkølet bulgur

3-4 mellemstore gulerødder (skal svare til 4 dl, når de er fintrevet)

200 g halloumi

2 æg

2 spsk. majsstivelse (Maizena)

En knivspids salt

En knivspids peber

Evt. en knivspids chiliflager (undlad, hvis chili trigger din migræne)

Olivenolie

Myntedressing: 

2 dl creme fraiche

1 tsk. mayonnaise (uden tilsat citronsyre (E330)

En lille håndfuld frisk mynte

Salt og peber

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 225 grader (200 grader varmluft)
  2. Skræl og riv gulerødderne fint. Riv hallloumien groft på et rivejern. Rør bulgur, gulerødder, halloumi, æg, majsstivelse, salt, peber og evt. chiliflager sammen til en jævn masse
  3. Form nu 10 “bøffer” og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  4. Pensl med olivenolie og bag dem i 10 minutter, vend dem forsigtigt og bag videre i 5 minutter mere
  5. Server dem med en salat af f.eks. romansalat toppet med skrællet æble i tynde både (a la den på billedet ) og myntedressingen.

Velbekomme!

Ps. Opskriften på halloumifritters er fra https://www.ica.se/recept/bulgur-och-halloumifritters-med-pestokram-724209/

Hurtige boller der ikke skal æltes

By Migræne, Migræne, livskvalitet, Opskrifter

Nogle stoffer i kosten kan udløse migræne. Det gælder både naturligt forekommende stoffer som f.eks. tyramin, histamin, octopamin og phenylethylamin, der går under den samlede betegnelse biogene aminer. De findes i lagrede og modnede madvarer, hvor bakteriel nedbrydning har været en del af modningen.

For eksempel er der tyramin i surdej og stærk ost. Men også visse tilsætningsstoffer menes at kunne trigge migræne. Det er især aspartam (E951), citronsyre (E330) og MSG (E621) også kendt som det tredje krydderi, der er kendt for at trigge migræne hos nogle mennesker. Du kan læse meget mere om biogene aminer, tilsætningsstoffer og hvordan de hænger sammen med fødevaremigræne her.

I dag får du en opskrift på boller, der er bagt med gær fremfor surdej, hvilket gør dem migrænevenlige. De er hurtige at røre sammen og dejen skal ikke æltes, men blot røres sammen, inden langtidshævning i køleskab.

Det skal du bruge (12-15 stk.):

8 dl lunkent vand

25 g gær

1 spsk olivenolie

150 g grahamsmel

550 g hvedemel

50 g havregryn

50 g knækkede hvedekerner

1 spsk. salt

Sesamfrø, græskarkerner eller grove saltflager

Sådan gør du:

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt olivenolie. Bland grahamsmel, hvedemel, havregryn, knækkede hvedekerner og salt i en anden skål og tilsæt melblandingen lidt ad gangen, så dejen ikke bliver for tør. Dejen skal røres sammen, ikke æltes og konsistensen skal være som en tyk grød.  Lad dejen hæve i mindst 3 time eller endnu bedre i køleskabet natten over. Form bollerne f.eks. ved at bruge 2 spiseskeer, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys med sesamfrø, græskarkerner eller grove saltflager. Bag bollerne ved 200 grader (180 grader i varmluftovn) i ca. 10-12 minutter alt efter bollernes størrelse. Lad bollerne køle af på en rist inden servering. Velbekomme!

TIP: Du kan også bruge andre typer af groft mel. For eksempel rugmel eller fuldkornshvedemel. Vil du skære ned på melet og kalorieindholdet, kan du prøve de blodsukker- og migrænevenlige boller. Opskriften finder du her.

 

 

 

 

Stort interview: Bliv klogere på migræne

By Bæredygtig sundhed, Migræne

Christina Bonita der er stress- og livsstilscoach har interviewet mig om migræne. Vi kommer blandt andet omkring spørgmålene her:

Hvad er forskellen på hovedpine og migræne?

Hvad kan du gøre, hvis du har migræne?

Kan kosten have en betydning?

Er migræne arveligt og hvordan stilles diagnosen?

Hvordan kan stress forværre migrænen og hvad kan du gøre ved det?

Afsæt tid til at se eller lytte til interviewet for jo mere du ved om migræne – f.eks. i forhold til hvad der kan udløse migræne, hvilke symptomer der er almindelige og hvordan du kan forebygge anfald – jo bedre kan du også leve med din egen migræne. Lære den at kende, få mulighed for at forebygge og behandle den og arbejde hen mod at få det bedre. Der er selvfølgelig ting, du ikke kan gøre noget ved f.eks., at livet indimellem er stressende, men du kan gøre en masse selv for at få det bedre. Det er jeg overbevist om og det er også min professionelle og personlige erfaring.

Du kan enten se interviewet som video eller lytte til det som lydfil. Du finder hele Christinas indlæg her med link til både video og lydfil. Det varer ca. 50 minutter.

Det kan være lidt af et detektivarbejde at finde ud af, hvad der hjælper dig. Mangler du en sparringspartner i den proces f.eks. til at finde ud af, om kosten er en trigger for dig, så tilbyder jeg vejledning i netop det. Vi tager udgangspunkt i det, du har brug for hjælp til og sammen laver vi en handlingsplan, som vi arbejder ud fra. Lidt ad gangen. Skridt for skridt.

Du kan læse mere om, hvad jeg tilbyder her og kontakte mig her.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Ps. Interviewet fandt sted den 17. maj 2017

Nem kartoffelsuppe med basilikum (også i en migrænevenlig version)

By Bæredygtig sundhed, Migræne, Opskrifter

Vil du gerne spise sundere uden, at det bliver for besværligt?

Kartoffelsuppen her er nem at lave, den holder sig et par dage på køl, kan fryses ned, og du kan lave den i en migrænevenlig version, når du tager få forholdsregler. Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift fra kogebogen “Geniale gryderetter og superbe supper” af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz.

Mange af os spiser pasta og ris i stedet for kartofler. Og det er lidt ærgerligt, synes jeg. Kartofler er rige på fibre, C-vitaminer og så indeholder de halvt så mange kalorier som ris og pasta per 100 g. Det er værd at tage med, når du ønsker at holde vægten eller at tabe dig. Kartofler er også migrænevenlige. Det betyder, at du kan spise dem uden at risikere at få migræne.

Det skal du bruge:

700 g kartofler, gerne bagekartofler

1 stor porre*

1 spsk. smør eller olivenolie

1 stor håndfuld frisk basilikum

1 spsk. tørret basilikum

Salt og peber

8 dl vand

ca. 2 spsk. grøntsagsfond uden citronsyre (E330) f.eks. fra Touch of taste**

2 1/2 dl fløde 13% (eller piskefløde)

*Undlad porre, hvis octopamin trigger din migræne. Octopamin findes også i f.eks. løg, hvidløg og citrusfrugter. Krydr gerne med ekstra tørrede krydderurter og f.eks. paprika, hvis du udelader porre.

**Læs gerne på flasken, hvor meget grøntsagsfond, du skal bruge til 8 dl vand

Sådan gør du:

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Halver porren på langs og skær den i tynde skiver. Steg kartofler og porrer i et par minutter i smør eller olivenolie. Tilsæt frisk basilikum, tørrede krydderurter, salt, peber, vand og grøntsagsfond. Lad suppen koge under låg i en halv times tid. Blend derefter suppen med en stavblender direkte i gryden, tilsæt fløde og smag til.

Server med friske krydderurter f.eks. bredbladet persille eller mere basilikum og groft brød. I den migrænevenlige version så brug brød bagt med gær for at undgå tyramin, der er en kendt migrænetrigger i kosten.

TIP! Du kan også bruge andre krydderurter til suppen f.eks. oregano, rosmarin eller timian.

Velbekomme!

 

 

 

 

 

Blød peberkage, der passer perfekt til jul

By Migræne, Opskrifter

Hej!

Nu er det december, og den står på julehygge, arrangementer og en del kage og andre søde sager. Mange af de kager du køber færdigt indeholder citronsyre (E330), der kan give migræne hos nogle. Citronsyre bruges som surhedsregulering og konservering. Det betyder, at det tilsættes madvarer, der skal kunne holde sig længe. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvor længe en sandkage fra supermarkedet kan holde sig. Nå, men de kager du bager selv, smager også langt bedre.

Og kagen er nem at lave, dejen røres sammen og kommes i en smurt rugbrødsform og bages. Den er temmelig julet med krydderier som stødt nellike, stødt ingefær og kanel, men kan efter min mening spises året rundt. Server gerne kagen med creme fraiche og friske blåbær. Alle ingredienser er migrænevenlige, hvilket vil sige, at du kan spise den uden at bekymre dig om, du får migræne af noget i kagen.

Det skal du bruge:

Smør og rasp til formen

3 dl hvedemel

1,5 dl sukker (gerne rørsukker)

1 tsk. kanel

1 tsk. stødt nellike

1 tsk. stødt ingefær

1 tsk. natron

100 g smør

1 dl piskefløde

1 dl mælk

1/2 dl lys eller mørk sirup

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 grader (150 grader varmluftsovn). Smør en rugbrødsform (1,5 liter) og fordel rasp i formen i et tyndt lag.

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Smelt smørret. Rør smørret og resten af ingredienserne ned i skålen. Dejen skal ikke piskes, kun røres sammen og samles til en ensartet dej.

Hæld dejen i formen.

Bag kagen i den nederste del af ovnen i ca. 40-45 minutter. Hold øje med kagen undervejs, og prik med en kødnål eller en gaffel for at tjekke, om kagen er bagt færdig.

Årsagen til, at det hedder en blød peberkage er, at den er “den bløde variant” af en brunkage. Det lyder da hyggeligt det med, at den er blød. Det får i hvert fald mig til at tænke på puder, tæpper, stearinlys og varme drikke. Alt sammen noget der passer godt ind i julemåneden. Jeg ønsker dig og dine en god december måned!
Ps. Opskriften er fra www.ica.se og billedet af kagen fra kryddburken.se

Jeg troede, jeg havde fået en hjerneblødning

By Migræne No Comments

I bogen “Mor med migræne – Lær at håndtere familielivet før, under og efter graviditet” interviewer vi en række kvinder og nogle pårørende om migræne. I dag får du et uddrag af interviewet med Christina, der fik sit første anfald i graviditeten.

Navn: Christina Claudi Jensen

Alder: 32 år

Antal børn: 2 piger, på 10 og 12 år. De har begge migræne.

Partner (ja/nej): Ja

Hvilken type migræne har du? (Aura/uden aura/andet): Migræne med aura.

Hvor mange anfald har du typisk om måneden?

Normalt har jeg 1-2 anfald om året. Sidste år havde jeg en periode, hvor det kom i forbindelse med træning. Der fik jeg 2 anfald om måneden i en periode på 9 måneder. Det var styrketræning, der udløste det i første omgang. Så stoppede jeg med vægte og trænede på crosstrainer og fik altså også migræne af det. I maj sidste år havde jeg et anfald, og så et for en måneds tid siden.

Hvor kraftige er dine anfald?

Auraen er helt klart det værste, hovedpinen er der jo. Den er dunkende og pressende, men ikke være end, at jeg godt kan bevæge mig rundt. Jeg behøver ikke at ligge i et mørkt stille rum, så smerterne er til at holde ud. Og de kan for det meste tages med Treo eller Panodil zapp. En sjælden gang imellem kommer der kvalme, og nogle gange kaster jeg op. Kvalmen kommer nogle gange på dagen og indimellem også dagen efter. Auraadvarslerne varer op til halvanden time for mit vedkommende. Jeg kommer flere aurasymtomer igennem. Det starter med et zig zag mønster foran øjnene eller en blind plet, hvor synet forsvinder der. Noget nyt der varer ganske kort er synsforstyrrelser, der gør, at jeg føler, jeg er inde i en tegnefilm. Det kommer ofte først og så zig zag mønstret. Hvis jeg er rigtig heldig, stopper det ved zig zag mønstret. Efter det får jeg afasi, dvs. jeg forstår godt, hvad der bliver sagt, men jeg kan ikke gentage noget eller svare. Derefter begynder min hånd at sove, den bliver følelsesløs og den følelse går videre op i armen og op i halvdelen af næsen og tungen, der så også føles, som om de dele sover. Første gang jeg fik det blev jeg virkelig bange og tænkte “nu dør jeg”, jeg troede simpelthen, at jeg havde fået en hjerneblødning.

Hvilken medicin tager du? (Forebyggende, håndkøbs- og anfaldsmedicin)

Treo og Panodil Zapp ved anfald og så får jeg propanolol, der er en betablokker. Jeg får en ret lav dosis, og det virker for mig. Og så drikker jeg ingefærshot hver dag. Det begyndte jeg på i maj sidste år, og så tager jeg magnesium. Jeg får faktisk også beroligende medicin Apozepam, kun ved migræneanfald. Så det tager jeg, når anfaldet starter sammen med en Treo, og så drikker jeg en cola. Normalt drikker jeg aldrig cola. Jeg har altid en cola med i tasken til, hvis jeg skulle få anfald. Jeg får egentlig den beroligende, da jeg ikke tåler koffein. Den kombi virker, hvis jeg er hurtig til at få taget det. Jeg skal tage det i opløbet, når jeg mærker det mindste med synet.

Oplevede du en forværring/forbedring/stilstand af migrænen i din graviditet?  

En forværring fra omkring 20. uge. Det første anfald kan jeg huske, som var det i går.   Jeg sad inde i stuen og følte, at jeg blev blændet og havde en stor lyserød plet foran det ene øje og jeg vidste, at jeg ikke var blevet blændet. Så kom zig zag mønstret og jeg ringede til lægen helt panisk. Han sagde, at jeg skulle bare slappe af, og jeg kunne få en tid senere. Jeg sagde, han blev nødt til at tage mig seriøst, for jeg troede, jeg havde fået en hjerneblødning. Hvad skulle jeg tro, jeg havde jo ikke prøvet det før… Så forsvandt synsforstyrrelserne, og jeg gik ud for at ryge. Ja, jeg røg også, mens jeg var gravid. Derefter begyndte hånden at sove. Jeg kastede også op. Jeg kom så til lægen senere på dagen, og fik faktisk noget migrænemedicin. Det var så det første anfald, det andet anfald kom nogle timer efter fødslen.

Har du nogen gode råd eller tips, som du har haft glæde af og som du vil give videre til andre?Vær ærlig omkring migrænen. At du er bange for det eller at det fylder meget. Jeg fortæller det i nye sammenhænge f.eks. på en ny arbejdsplads, så de ved, at hvis jeg pludselig får afasi og vrøvler, så er det derfor.

 

 

 

 

 

Forebygger D-vitamin migræne?

By Bæredygtig sundhed, Migræne

D-vitaminer er fedtopløselige. Det betyder, at de ikke opløses i vand. De udskilles især via leveren, som sørger for, at der er den rette mængde D-vitamin i blodet. Det anbefalede daglige indtag for kvinder i Danmark er 10 mikrogram. For gravide og ammende anbefales også 10 mikrogram per dag. Vitaminet er vigtigt for f.eks. regulering af calciumkoncentrationen i blodet, balance i immunsystemet og blodsukkerregulering. Alle faktorer er af betydning for dit velbefindende. Er indholdet af calcium i blodet lavt, kan det blandt andet føre til muskelkramper. Lavt blodsukker medfører træthed og ubehag i kroppen, og lavt blodsukker er desuden en kendt migrænetrigger.

D-vitaminer dannes i kroppen, når huden udsættes for solskin, og en del tilføres via kosten.

I kosten finder du D-vitamin i f.eks. fede fisk, så som laks, sild, makrel samt i æg og mælk. Da D-vitamin er fedtopløseligt optages det bedst i kroppen sammen med et måltid, der indeholder fedt. Spiser du f.eks. laks, indeholder fisken fra naturens side en del fedt, der netop gør, at vitaminet optages optimalt. Det anbefales at spise 350 g fisk om ugen. Særligt fede fisk er rige på D-vitamin.

Forebygger D-vitamin migræne?

På spørgsmålet om, hvorvidt D-vitamin forebygger migræne er svaret “muligvis”. Der har været tanker omkring en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og migræne, men den er ikke godt dokumenteret. Nogle undersøgelser peger på en mulig sammenhæng. En undersøgelse fra Iran, hvor man også brugte en kontrolgruppe, der fik placebo (snydepiller), viste f.eks., at et D-vitamintilskud kan have betydning for hyppigheden af anfald. Mens andre nævner muligheden for, at D-vitaminmangel, der blandt andet giver muskelsvækkelse, humørsvingninger og fysisk træthed, indirekte kan have en effekt på, om et migræneanfald udløses eller ej. Med mangelsymptomerne in mente mener vi, at det er fornuftigt at tage D-vitamin for at være på den sikre side. Desuden fortæller en del migrænikere, at de får migræne af skarpt lys og varme. Vi formoder, at de derfor ikke opholder sig i solen tilstrækkeligt længe for at være dækket ind med hensyn til D-vitamin. Den gruppe kan derved muligvis have gavn af at tage D-vitamin som et tilskud året rundt. Så længe du overholder den dagligt anbefalede dosis, er der ingen sundhedsmæssig risiko. Doser på helt op mod 50 mikrogram regnes som værende sikre.

Ps. I bogen ‘Mor med migræne” kan du læse mere om vitaminer og mineraler i relation til migræne. Bogen henvender sig til dig der 1) Planlægger graviditet, 2) er gravid eller 3) allerede har børn og familie og du kan købe den her: https://muusmann-forlag.dk/produkt/mor-med-migraene/

Litteratur:

Mottaghi et al. (2015). Effect of Vitamin D supplementation on symptoms and C-reactive protein in migraine patients. Journal of Research in Medical Sciences 20 (5), s. 477-482.

Sundhedsstyrelsen (2017). Anbefalinger om D-vitamin. Lokaliseret på: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/ernaering/d-vitamin