Om bogen “Mor med migræne”
Ud af de 650.000 personer i Danmark, der har migræne, er 70% kvinder i den fødedygtige alder. Mange af dem har eller ønsker at få familie og børn, men hvordan håndterer man graviditet, fødsel, barsel og familieliv med migrænen som følgesvend?
Denne bog giver dig værdifulde redskaber på vejen mod færre og/eller mildere anfald. Du får viden om medicin- og smertehåndtering, også i graviditeten, forslag til, hvordan du kan ændre vaner på en overkommelig måde. Blandt andet indgår yoga, zoneterapi og mindfulness og også opskrifter på lækker og migrænevenlig mad.
Undervejs møder du kvinder i forskellige faser af familielivet, bl.a. Helle, der er i fertilitetsbehandling, Iben, der er gravid, Linda, der er nybagt mor og Rie, der har fået tvillinger. Deres historier og erfaringer bidrager til, at du får en bedre forståelse af din egen migræne, så du kan tage små skridt mod bedring.
Køb den fysiske bog i din boghandel eller hent e-bogen HER. God læselyst!